Systemadministrator med udviklingskompetencer søges til KU-IT på Københavns Universitet
Er du en engageret og dygtig systemadministrator med teknisk viden inden for arbejdet med Identity management (IDM) - og har du udviklingskompetencer til at bistå med videreudbygning af vores identity management system, så har KU-IT på Københavns Universitet (KU) et spændende job at tilbyde dig.
Vi søger en faglig kompetent systemadministrator, som i samarbejde med de øvrige dygtige kolleger i IDM teamet, kan være med til at vedligeholde og videreudvikle det fælles KU identity managementsystem (IDM).
Som en del af vores IDM teamet, skal du arbejde tæt sammen med kollegaer i KU-IT og på tværs af KU om at drive IDM området med onboarding af systemer og forsat videreudvikling af denne til fremtidens krav inden for rolle/ rettighedsadministration.
Du er servicemindet, arbejder selvstændigt, og sætter pris på at arbejde i et velfungerende team, hvor samarbejde og videndeling er i højsædet. Du samarbejder med det øvrige team om systemadministrator- og udviklingsopgaver.
Som systemadministrator vil du skulle varetage/ indgå i følgende opgaver:
- Systemadministration og vedligehold af IDM systemet sammen med de øvrige systemadministratorer inkl. test og dokumentation.
- Løbende vedligeholdelse og videreudvikling af funktionalitet i KU IDM løsningen på baggrund af sikkerheds- og forretningsmæssige krav.
- Indgå i projekter mht. fastlæggelse af rolle og rettighedsmodel herunder etablering af integrationer.
- Deltagelse i analyse, design og udvikling, samt dokumentation af udviklingsaktiviteter.
- Tæt samarbejde med KU’s Access management team omkring de tværgående processer og aktiviteter.
- 2nd/ 3nd level support (incidents og bestillinger).
Faglige og personlige kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du har en relevant It-faglig-uddannelse og
praktisk erfaring inden for systemadministration. Gerne indenfor IDM området.
Derudover lægger vi vægt på følgende faglige kvalifikationer og erfaringer:
- Erfaring med systemadministration.
- Godt kendskab til Active Directory, LDAP, Exchange.
- Praktisk erfaring med PowerShell, Javascript, koderepositorier (fx GIT) og deployment værktøjer (fx Jenkins), automatisering.
- Gerne erfaring med java eller andet objektorienteret programmeringssprog.
- Kendskab til Webservice API’er.
- Kendskab til Linux og/ eller Windows servere.
- ITIL-processer.
- Bonus: Erfaring med SailPoint IIQ eller andre IDM systemer.
Desuden lægger vi vægt på at du har følgende personlige kvalifikationer:
- Kan arbejde selvstændigt og proaktivt.
- Har gode analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaverne.
- Er løsningsorienteret og har gode samarbejdsevner.
- Er i stand til at sætte dig ind i og forstå en kompleks organisation.
- Kan tale med øvrige teknikere, system- og projektledere, samt faglige personer fra organisationen.
KU-IT
Københavns Universitet har fokus på professionalisering af administration og it. Målet er at sikre den bedst mulige it-understøttelse til forskning og uddannelse på højeste internationale niveau. Den strategiske it-udvikling er forankret i universitetets centrale it-afdeling, KU-IT i tæt samarbejde med fællesadministrationen og fakulteterne.
KU-IT leverer it-services til hele universitetet og ledes af en vicedirektør og 4 sektionschefer. Der er ca. 250 ansatte i KU-IT fordelt ligeligt på udvikling/vedligehold og drift/support. Vi sætter brugeren i centrum, er leveranceorienteret og fokuserer på styring af it-projekter og levering af it-services med høj kvalitet. Vi håndterer dagligt over 200.000 brugere på vores systemer.
Du tilbydes
Et dynamisk drevet uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stor mulighed for indflydelse for den enkelte, vidensdeling og gensidig hjælpsomhed.
KU-IT er en familievenlig arbejdsplads, der fokuserer på trivsel og løbende kompetenceudvikling, som forudsætninger for gode resultater.
På https://it.ku.dk/it-jobs/ findes en samling filmklip, der fortæller lidt om KU som IT-arbejdsplads.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til gruppeleder for Integrationer og identiteter under KU-IT, Marianne Bengtson, tlf. 93565346 eller e-mail mabe@adm.ku.dk.
Ansættelse
Stillingen besættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC eller PROSA løngruppe 3 med mulighed for at forhandle et tillæg.
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Tiltrædelse 1. februar 2024.
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Send din ansøgning elektronisk, vedlagt CV og evt. relevant dokumentation via jobsiden http://jobportal.ku.dk
Klik på "Søg stillingen" nederst i opslaget.
Ansøgningsfrist: 21. november 2023
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47-49.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder