The job Supply chain analyst has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Supply chain analyst til forsvaret
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en af Danmarks største indkøbsorganisationer. Vi har brug for at forstærke vores analyseteam med en Supply Chain Analyst. Så er du analytisk stærk, og vil du gerne arbejde med dataanalyse og rådgivning af de indkøbsansvarlige i FMI, så er du måske vores nye kollega.

Om os
FMI er ansvarlig for hele forsvarets supply chain lige fra planlægning af anskaffelse af nyt materiel gennem markedsundersøgelse, udbud, kontraktindgåelse og opfølgning på indkøb.

Vores fornemmeste opgave er at sikre, at de danske soldater har det udstyr, som de har brug for, når de har brug for det. 

Der er stor diversitet i det materiel, som vi beskæftiger os med. I FMI køber vi alt fra hundefoder til kampvogne. 

Vores ledige stilling er i Analyse & Supply Chain teamet. Teamet understøtter forretningen bredt med særligt fokus på den strategiske indkøbsafdeling og de materielansvarlige. Vores kerneopgave er at klæde beslutningstagere på til at træffe de rigtige beslutninger. 

Vi udarbejder spend- og leverandøranalyser, udvikler rapporter til opfølgning indenfor forskellige aspekter af indkøb og lager, og vi hjælper bredt i organisationen med udtræk af data, ligesom vi deltager i innovative projekter af forskellig art.

Om stillingen
Som Supply Chain Analyst skal du bl.a.:

  • Udarbejde indkøbs-, forbrugs- og lageranalyser 
  • Udarbejde leverandøranalyser med fokus på finansielle nøgletal
  • Bruge dine analyser til at formidle viden og fakta forståeligt i forbindelse med rådgivning af interne kunder om SCM relaterede forhold
  • Udvikle standardrapporter i BO værktøjet Webi til brug i forretningens drift
  • Bidrage innovativt til forretningsforbedrende tiltag indenfor SCM

Vi er en anderledes og velfungerende arbejdsplads med en uformel omgangstone, engagerede kolleger og gode muligheder for kompetenceudvikling. Danmarks engagement i internationale operationer gør, at vi har en travl og spændende hverdag.

Stillingen er nyoprettet, og der vil være mulighed for at påvirke egne arbejdsopgaver i samspil med resten af teamet.

Om dig
Som person er du energisk, glad for at lære nyt, initiativrig og har lysten til at indgå i et team. Der vil være nogle fælles arbejdsopgaver, som kræver tæt samarbejde og koordinering med resten af teamet. 

Vi ser gerne at du arbejder struktureret og kan se mønstre og danne dig overblik over store mængder data. Derudover er du fleksibel i forhold til dine arbejdsopgaver og løsning af disse. 

Du har en akademisk uddannelse som f.eks. cand.merc. (SCM/AEF), HD (L/SCM) eller ingeniør og gerne, men ikke nødvendigvis, suppleret med praktisk erfaring. Du skal have særdeles gode kommunikative egenskaber i skrift og tale. 

Du har flair for Excel og formidling af data samt kendskab til og forståelse for økonomiske nøgletal. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ERP systemer og Business Intelligence, gerne indenfor SAP, hvori dine tidligere opgaver med Supply Chain Management udgjorde en væsentlig del af opgaverne. 

Endvidere har du indgående kendskab til optimeringsprocesser indenfor forsyningsfunktionen. Det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP BI/BO, herunder Webi og Analysis for Office. 

Det vil desuden være en fordel med en solid økonomisk og forretningsmæssig forståelse samt erfaring med indkøb.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst. 

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Thomas Nico Jørgensen på telefon 7281 4061. 

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Toke Rasmussen på telefon 3266 5991. 

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne medbringe disse ved en eventuel samtale. 

Ansøgningsfrist er 12. august 2019. Der vil blive indkaldt til samtaler løbende. 

Som en del af rekrutteringsprocessen vil der indgå en opgave baseret på Excel og formidling med en varighed på ca. 1½ time.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.