The job Studerende til et virksomhedsprojekt eller bachelorspeciale has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Eurofins Miljø A/S er et af Danmarks største miljølaboratorier. Vi arbejder primært med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft og varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.

Vores afdeling for Metal og Mineralanalyser er desuden underleverandør til Eurofins søsterselskaber, heriblandt Eurofins Procuct Testing (som tester materialeprøver) og Eurofins Steins (som tester foder, fødevarer og kosttilskud).

Jobbeskrivelse

Er du ingeniørstuderende? Og synes du /I det kunne være spændende at arbejde med optimering af analysemetoder samt metodevalidering? Så ser vi frem til at høre fra dig!

Projektbeskrivelse
Eurofins Miljø, afdeling for Metal og Mineralanalyser udbyder et spændende projekt til ingeniørstuderende indenfor kemi under emnet optimering af analysemetode til bestemmelse af mineraler i fødevarer og foder. Projektet udføres på virksomhedens kemiske laboratorium i Vejen og kommer til at indeholde både teori og praksis indenfor validering og optimering af analysemetoder.

Projektets omfang passer til en bachelorstuderende eller en diplom-ingeniørpraktikant.

Projektet vil omhandle generel metodevalidering (karakteristiske parametre som LOD, LOQ, følsomhed, linearitet, usikkerhedsbestemmelse), samt optimering af metodeperformance mht. hastighed (tid per prøve), sænkning af LOD/LOQ samt sænkning af metodeusikkerhed. Den optimerede metode forventes at være mere effektiv end den eksisterende, samt have lavere LOD/LOQ og lavere usikkerhed for udvalgte mineraler.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du kommer med den nyeste viden indenfor dit kompetencefelt og kan være med til at bidrage til vores forretning og de ting vi beskæftiger os med. Vi forventer, at man under sit projekt/bachelorforløb sætter sit eget præg på det aktuelle område og problemstilling.

  •     Du er bachelor eller diplomingeniørstuderende og ønsker enten at bruge os som case til et specifikt fag eller til projektet/specialet
  •     Du er god til at indsamle, formidle og diskutere viden eller data
  •     Du er idérig og nysgerrig
  •     Du er stabil og systematisk
  •     Du udviser gode samarbejdsevner og tager gerne initiativ
  •     Du er selvstændig, ansvarsbevidst og engageret

Yderligere informationer

Periode
Projektet forventes gennemført fra august til december 2020.

Lokation
Ladelundvej 85, 6600 Vejen.

Ansøgning
Tøv ikke med at tage kontakt til os, hvis du synes det lyder spændende. Vi er fleksible og interesserede i at høre, hvordan du kan sætte dit præg på de ovennævnte områder.

Send dit/jeres CV, ansøgning og eksamenspapirer snarest muligt, ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler, når vi finder der er match.
Hvis du har spørgsmål til opslaget, kan du kontakte PBU Manager og kemiker Anders Kjærulff Svaneborg på telefon +45 22 74 65 04.

Du kan læse mere om Eurofins Scientific på www.eurofins.dk.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 47.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2019 genererede Eurofins en samlet indtægt på 4,56 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder