The job Studentermedhjælper til vedligehold af VVS-data has expired.
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Er du interesseret i at kunne dykke ned i branchens førende software til beregning af VVS-priser? Og er du klar til at udvide din viden om software og data? Så er du måske vores nye studentermedhjælper til Calwin Dynamic udviklings- og vedligeholdelsesteam. 

I denne rolle vil du ikke kun forstå, hvordan vi interagerer med software og kunder, men også dykke dybt ned i lønpåsætning af varer og opnå ekspertise inden for rørprislisten og overenskomster. Vi tilbyder dig en grundig oplæring, og du vil også arbejde med 'units' - kombinationer af varer og ydelser, der bruges til at beregne projekter som renoveringer af ejendomme og nybyg. 

Dette job er et fremragende springbræt til en fremtid som VVS-installatør og potentielt en karriere inden for softwareudvikling i VVS-sektoren. Plus, fleksible arbejdstider betyder, at det nemt kan passe sammen med dit studie. 

Dyk ned i en verden af software og data, og bliv ekspert på fremtidens teknologi! 

Du bliver en del af vores dedikerede team, der er specialiseret i kalkulationsløsninger til en bred vifte af fagområder, herunder VVS, EL, murer, tømrer og entreprenører. Vi er et lille, sammentømret hold med en stærk kultur, hvor vi værdsætter samarbejde, og hvor der altid er plads til både gode idéer og de vigtige spørgsmål. 

Du vil blive oplært af vores erfarne Product Owner, Tommy, hvorefter din primære opgave vil være at gennemgå og opdatere VVS-materialer samt sikre, at prissætningen er i overensstemmelse med gældende overenskomster. Derudover vil du spille en vigtig rolle i kvalitetssikringen af data, så vores kunder får de bedste forudsætninger for deres beregninger. Din indsats vil bidrage direkte til, at vores kunder kan levere resultater af højeste kvalitet. 

Vi forventer at du... 

Er studerende inden for VVS-branchen, og drives af en nysgerrighed for at dykke ned i branchens mange facetter. Du har en naturlig evne til at arbejde med data og trives med at fordybe dig i detaljer. Med en realistisk tilgang til opgaverne tøver du ikke med at sætte grænser, når noget virker urealistisk. Du er ansvarlig, stræber efter at overholde deadlines og er altid på udkig efter læringsmuligheder.  

Hvad kan du forvente af os? 

  • En spændende, alsidig og udfordrende hverdag, hvor du har mulighed for at bruge og udvikle dine evner. 
  • Samarbejde med superdygtige og engagerede kolleger, der altid er klar på at dele deres viden og erfaringer. 
  • God praktisk erfaring med at arbejde i en af de største software-virksomheder i norden. 
  • Et professionelt og forretningsdrevet miljø med en uformel og humoristisk tone.  
  • Gode muligheder for at udvikle dine kompetencer og bidrage til videreudviklingen af vores løsninger.  
  • Mulighed for hjemmearbejde efter aftale.  

Vi er indforstået med, at dit studie kommer i første række, og er derfor fleksible i forhold til arbejdstider. 

Kontakt 

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte enten Tommy Lystrup på telefon +45 63 10 20 63 eller e-mail tomly@eg.dk. Vi vurderer ansøgningerne løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Vi udvikler fremtidens vertikale software, der påvirker kunderne og samfundet på en bæredygtig måde. Vi stræber altid efter at blive bedre: Vi er et dedikeret team af innovatører og problemløsere. Som en integreret del af vores kultur tager vi ansvar for vores bidrag til kunderne, hinanden og det samfund, vi lever i.

Læs mere: Om EG og se også vores flotte video, som viser hvordan vores software gør en forskel We are EG - YouTube. Du kan også se vores nyeste video her, hvor fire af vores engagerede kolleger giver dig et indblik i deres arbejde hos EG.

Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på jobfinder.dk