The job Studentermedhjælper til rekruttering has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Teknologiens Mediehus er et af landets største specialmediehuse med en forretning i vækst. Vores to hovedbrands, Ingeniøren og Version2, henvender sig til ingeniører, tech- og it-specialister og er anerkendte for journalistik af høj faglig standard. Derudover udgiver vi abonnementsbetalte nichemedier og driver job- og karrieresitet Jobfinder.

Vi søger en studentermedhjælper til search teamet, hvor du kommer til at arbejde med opgaver inden for rekruttering og udvikling. Især vil du skulle arbejde med vores Tech Search, hvor vi finder relevante kandidater til it- og teknologivirksomheder. Herved vil du både have kontakt med kandidater og virksomheder. Da det er et nyere produkt, er det vigtigt, at du er frisk på at være med til at videreudvikle forretningsideer. Det er derfor en fordel hvis du har erfaring med rekruttering, headhunting eller salg.

Du vil lære:

  • Screening af cv og databaser
  • Arbejde struktureret med data
  • Afholde kundemøder med virksomheder
  • Udvikling af nye produkter i en større organisation

Vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse, så du er i stand til at arbejde struktureret og vidensbaseret i dit arbejde.

Derudover ser vi gerne at du:

  • Har lyst til og flair for at have kundekontakt både på telefon og mail
  • Har gode samarbejdsevner og fungerer godt sammen med forskellige typer mennesker
  • Kan arbejde selvstændigt og selv være med til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver
  • Er ambitiøs og kan lide at udvikle dig
  • Er vild med at arbejde performancebaseret og kæmper for at nå dine mål

Vi tilbyder:

  • Fast timeløn
  • Fleksible arbejdstider
  • Mulighed for at arbejde hjemme
  • Mulighed for at udvikle dine analytiske og kommunikative færdigheder
  • En dynamisk og uformel organisation, hvor du selv får mulighed for at præge din arbejdsgang
  • Engagerede, ambitiøse og glade kolleger
  • Frokostordning, fredagsbar og gode forhold

Studiejobbet giver ansættelse som timelønnet medarbejder, med en forventet arbejdstid på mellem 10 - 20 timer pr. uge.

Arbejdsstedet er: Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Analyst & Jobfinder Manager; Mona Persson på e-mail: mop@ing.dk eller tlf: 22243244.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse, ser vi frem til at høre fra dig. Send din ansøgning, der inkluderer CV og evt. karakterudskrift via "Ansøg" linket. Vi indkalder hurtigt og ansætter løbende.

Skriv venligst i din ansøgning at du har set jobbet på Jobfinder.