Studentermedhjælper til Mary Elizabeth Hospital
Vi bygger et hospital i verdensklasse for børn, unge, gravide og deres familier, vil du være med?
Vi bygger et hospital i verdensklasse for børn, unge, gravide og deres familier, vil du være med? Vi har brug for en studerende til praktiske opgaver og rundvisninger i vores Testhus.
Rigshospitalet er i gang med at bygge et hospital, hvor vi samler børn, unge, gravide og deres familier: Mary Elizabeths Hospital – Riget for børn, unge og gravide.
Et højt specialiseret hospital til hele Danmark, hvor vi går nye veje for at skabe plads til mennesker og familiers liv og behov: livet skal leves – også når vi er syge! Vi vil også både dele, inspirere og søge ny viden om den bedste og nyeste behandling af vores patienter.
Byggeriet er i gang, og vi planlægger og tester det, der skal foregå på hospitalet sammen med brugere og det personale, der får deres daglige gang på hospitalet. Her ligger en spændende og vigtig intern formidlingsopgave. Vi har etableret et Testhus på 400 kvm, som vi bruger til testning, rundvisninger og inspirerende møder. Testhuset indeholder en sengestue, et ambulatorium, et stuegangsrum, kontor, stort mødelokale og 100 kvm vinterhave. Alle rum bruger vi til at afprøve løsninger og til at få feedback fra brugerne.
Vi har derfor brug for en Testhusansvarlig, der kan løfte følgende opgaver:
- Have ansvar for at Testhuset fremstår indbydende.
- Stå for rundvisninger og historiefortællinger i Testhuset.
- Bidrage til workshops og hjælpe til ved større møder med eksterne samarbejdspartnere.
Derudover vil der være mulighed for at blive en del af vores Rundviserkorps, der er ansvarlig for rundvisninger inde i selve byggeriet af Mary Elizabeths Hospital. Disse rundvisninger finder sted efter kl. 15 på hverdage, og varer ca. en time. Her vil opgaverne være:
- Rundvisning med fortællinger om hospitalets visioner i udvalgte områder.
- Bidrage til at evaluere og videreudvikle rundvisningerne, så de følger fremdriften i byggeriet.
Du er:
- I gang med en relevant videregående uddannelse, helst med mere end 1 år tilbage af din uddannelse. Eller måske er du lige startet.
- Du er udadvendt og proaktiv ift. at opsøge og løse opgaver.
- Lærenem og hurtig i forhold til at skabe dig overblik.
- Omhyggelig, detaljeorienteret og behersker et fejlfrit dansk.
- Erfaring fra hospitaler (gerne Rigshospitalet) er et stort plus
Vi tilbyder:
- En stilling, hvor du med stor sandsynlighed bliver lige så begejstret som os andre for Mary Elizabeth Hospitals vision.
- Samarbejde med dedikerede kolleger og hvor du, udover indsigt i sundhedsvæsenet, kan stifte bekendtskab med arbejdet med brugeroplevelser, servicedesign og forandringskommunikation mv.
- Hands on erfaring med konkret formidlingsarbejde i et innovativt hospitalsbyggeri.
Ansættelsesvilkår:
10 timer ugentlig med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der er mulighed for flere timer.
Arbejdsstedet er Rigshospitalet.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du er velkommen til at kontakte Mads Lund Vestergaard, Projektleder og ansvarlig for Testhuset på Mary Elizabeths Hospital, på tlf. 21 58 95 32 eller mads.lund.vestergaard@regionh.dk.
Ansøgning og CV skal fremsendes senest den 26. juli 2024. Vi holder løbende samtaler.
Om Mary Elizabeths Hospitalet – Riget for børn, unge og gravide
Rigshospitalets kommende hospital for børn, unge, gravide og deres familier er opkaldt efter H.M. Dronning Mary.
Hospitalet er baseret på et partnerskab mellem Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Ole Kirk’s Fond.
Hospitalet åbner for patienter i 2026.
Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på Jobfinder.