The job Studentermedhjælper med fokus på risikostyring og intern governance has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vil du være en del af en enhed med ansvar for GDPR, risikostyring samt benefit opfølgning og kvalitetskontrol inden for Trygs skadeområde? Så kan jobbet som studentermedhjælper i Business Risk Office være noget for dig! Du vil komme til at arbejde i et af Danmarks største forsikringsselskaber med fokus på digitalisering og udvikling!

Om Tryg | Mærk tilliden
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater. Det sætter os i stand til at udvikle tæt sammen med vores kolleger og til at være der 100%, når uheldet er ude for en kunde. Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, samspil og udvikling hele vejen rundt.

Om rollen | Mange forskellige opgaver
Som studentermedhjælper vil du arbejde tæt sammen med afdelingens risk managers og lederen fra afdelingen. Opgaverne vil være af varierende karakter, lige fra administration og kommunikation til mere udfordrende risikostyrings- og complianceopgaver. 

Hen ad vejen vil du komme til at arbejde sammen med andre dele af forretningen og dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Støtte forretningen i forretningsmæssige risikovurdering og rapportering i relation til risikostyring, bl.a. ved at sætte dig godt ind i vores værktøjer hertil
  • Håndtere administrative opgaver i relation til overholdelse af interne regler og relevant sektorlovgivning
  • Deltage i forskellige opgaver og projekter på tværs af området, af både juridisk og mere administrativ karakter
  • Hjælpe med planlægning og eksekvering af leder- og medarbejdersamlinger og events
  • Med tiden evt. løse mere komplekse opgaver indenfor compliance og risk management
  • Diverse ad hoc-opgaver

Om dig | Stærk analytisk sans og gåpåmod
Du er først og fremmest nysgerrig og lærenem og kan hurtigt sætte dig ind i systemer, problemstillinger og processer. Vi forestiller os, at du er godt i gang med din bachelor eller i starten af din kandidat på en uddannelse, der er relevant for stillingen. Vi ser samtidig gerne, at du har minimum 2 år tilbage af studiet.

Derudover er det en fordel, at du er:

  • Interesseret eller har erfaring inden for finansiel risikostyring og mod på at lære om forsikringslovgivning (Lov om Finansiel virksomhed, IDD o.lign.)
  • Interesseret eller har erfaring med risikostyring fra andre større myndigheder eller virksomheder
  • Interesseret i organisatoriske processer og forretningsforståelse
  • Selvstændig og struktureret med sans for detaljen
  • En dygtig kommunikator i skrift og tale, med evnen til at levere letforståeligt materiale på højt niveau, herunder erfaring med Sharepoint, Excel og Powerpoint
  • God til at overholde deadlines
  • Fyldt med godt humør og gå-på-mod

Over tid er forventningen, at du bliver mere selvkørende og opsøgende på nye opgaver. Vigtigst af alt er derfor, at du ikke er bange for at kaste dig ud i nye opgaver og at du tør fortælle, når du synes noget kan gøres smartere, og kommer med et konstruktivt forslag.

Vi tilbyder store udviklings- og læringsmuligheder inden for alle former for compliance inden for den finansielle sektor og rapportering til ledelse hvor du bliver en del af en fleksibel arbejdsplads med kompetente og venlige kollegaer. Stillingen er på 15 timer om ugen fordelt på 2-3 arbejdsdage på Trygs hovedkontor i Ballerup. Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dine eksamensperioder.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Stig Løjborg-Rønde, Head of Business Risk Office på tlf.: +45 29 16 02 90. Vi indkalder løbende egnede kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. 

Ansøgningsfrist d. 28.02.2023

job rekvisition ID:  24495

Vi opfordrer alle uanset kønsidentitet, alder, baggrund, handikap eller oprindelse til at søge stillingen. Vi er stolte af at have høj medarbejdertilfredshed, stærk faglighed og lige muligheder for at udvikle sin karriere i Tryg-koncernen. Tryg er Skandinaviens største skadesforsikringsselskab med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark består koncernen blandt andet af Tryg, Alka, TJM og Tryg Garanti. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg-koncernen og står bag TrygFonden. Sammen arbejder vi hver dag, på hver vores måde, for at gøre danskernes hverdag mere tryg. Se mere på www.tryg.dk

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder