The job Struktureret foregangsmand med styr på ”sikkerhed til søs” has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vi søger en erfaren og struktureret foregangsmand med godt overblik, der har viden om anskaffelse af hurtiggående fartøjer og professionelt maritimt specialudstyr samt ”Sikkerhed til Søs”. 
Er det dig, så har vi en spændende og udfordrende stilling som Kapacitetscentermanager for Fartøjer i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Om os
FMI Maritime Division har hovedkontor i Ballerup og er overordnet systemsansvarlig for alle Forsvarets skibe, fartøjer og materiel. Herunder har Kapacitetscenter Fartøjer ansvar for anskaffelse, vedligeholdelse og drift af Forsvarets mange og hurtigtgående RHIB, samt en række specialfartøjer. Hertil kommer den professionelle udrustning og udstyr, der skaber ”Sikkerhed til Søs”. Dette er ganske omfattende, og dagligdagen er derfor både varieret og travl. 

Derfor fokuserer vi på at have et godt arbejdsmiljø baseret på faglig viden og kollegialt samarbejde, hvor vi lægger stor vægt på den enkelte medarbejders potentiale, viden og kompetencer.

Om stillingen
Stillingen som Kapacitetsmanager for Fartøjsområdet er mangeartet, og vi fokuserer derfor primært på rette kvalifikationer og kompetencer. 

Du er ansvarlig for anskaffelse, vedligeholdelse og drift af Forsvarets mange mindre fartøjer, hvoraf mange er hurtiggående både med fast skrog (RHIB). Hertil kommer en række mindre specialfartøjer, samt specialudstyr og materielsystemer, der understøtter Forsvarets aktiviteter og opgaveløsning. 

Desuden har du ansvaret for redningssystemer og -materiel, sikkerhedsudrustning mv., der understøtter Sikkerhed til Søs.

Om dig
Det væsentligste kriterium for at kunne bestride stillingen på tilfredsstillende vis er, at du er proaktiv, struktureret og fleksibel, og at du trives godt med mange og samtidige opgaver. Du skal kunne prioritere mellem opgaverne, men samtidig være god til at fokusere på de væsentligste forhold.

Du er god til at kommunikere og kan arbejde tværfagligt med kollegaer med vidt forskellig baggrund. Du kan formulere dig på skrift og i tale såvel på dansk som på engelsk, 

Vi forestiller os derfor, at du enten er:
- Skibsingeniør, hvor du har relevant joberfaring fra søfartsbranchen.
- Søfartsuddannet, hvor du dels har sejlende erfaring, dels har relevant joberfaring med skibssikkerhed.
- Maritim uddannet, som du har suppleret med relevant joberfaring med hurtiggående småfartøjer og Sikkerhed til søs.
- Søofficer (M331) med erfaring fra sejlende tjeneste, suppleret med relevant videreuddannelse på VUT II-niveau og efterfølgende stabstjeneste idenfor det materielmæssige område.

Det er væsentligt, at du har erfaring med økonomistyring, materielanskaffelse og materieldrift, og vil det være en fordel, hvis du har kendskab til brug af SAP R/3 (PM og PS modulerne).

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Hvis du har en militær baggrund, har du som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Endvidere er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kommandørkaptajn Stig Kastberg på telefon 7281 5440.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9696. 

Ansøgningsfristen er den 25. juni 2019. Vi forventer at afholde samtaler i uge 27.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.