Skip to main content
The job Strategisk og administrativ teamleder has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Strategisk og administrativ teamleder til Gladsaxe Kommunes Ejendomscenter
Vil du stå i spidsen for det strategiske arbejde med 386.000 m2 bygninger?

...så har vi jobbet til dig!

Som leder af et strategisk og administrativt team i Gladsaxe Kommunes Ejendomscenter vil du få ansvar for kommunens strategi for køb og salg af ejendomme og for at udarbejde beslutningsgrundlag for byrådet i sager om optimering og tilpasning af bygningsmassen. Forudsætningerne herfor skal du skabe gennem en række strategiske udviklingsprojekter om bygningsregistrering, vurdering af bygningsværdier, digitalt tegningsarkiv og udbygget dialog med brugerne.

Dit team vil også have ansvar for centerets økonomistyring, den strategiske styring af energiindsatsen og vedligeholdelsen af kommunens bygninger og for den digitale transformation i centeret. Leje og udleje af bygninger og det tværgående arbejde med sikring af brugere og bygninger er også en del af teamets opgave.

Som teamleder vil du få ansvaret for at prioritere, tilskære og kvalitetssikre de mange opgaver i samarbejde med teamets ca. 8 strategiske og administrative medarbejdere. Derudover skal du gennem tæt dialog med de tværgående driftsenheder og andre afdelinger på rådhuset sikre en helhedsorienteret ejendomsforvaltning. Den daglige personaleledelse inkl. arbejdet med trivsel/arbejdsmiljø, MUS og kompetenceudviklingsplaner vil blive dit ansvar, mens det overordnede personaleansvar vil blive drøftet i lederkredsen og udført af ejendomschefen.

Du vil som teamleder skulle sikre,

  • at byrådets strategier og beslutninger bliver ført ud i livet gennem konkrete handlinger.
  • at kommunens ejendomsforvaltning er helhedsorienteret
  • at der via tværgående værktøjer og udviklingsaktiviteter støttes op om det bygningsrelaterede arbejde i de øvrige tre teams
  • at opgaveløsningen er fagligt velfunderet og bidrager til en bæredygtig kommune
  • at alle arbejdsgange er effektive og giver værdi for kommunens borgere

Mange faglige baggrund kan have ført frem til de kompetencer, som vi har brug for:

  • En længerevarende uddannelse og minimum 5 års relevant erhvervserfaring
  • Erfaring med strategisk arbejde og tilrettelæggelse af datadrevne opgaver
  • Kan arbejde og manøvrere i en politisk ledet organisation, herunder udarbejde skriftlige bidrag til politiske dagsordener.
  • God til at planlægge sit eget og andres arbejde samt sikre effektive administrative processer
  • Erfaring med personaleledelse eller lyst til at lære det
  • Kendskab til byggesektoren, ejendomsmarkedet og/eller facilities management vil være en fordel
  • Erfaring med projektledelse og netværksledelse
  • Gerne kendskab til entrepriseret og økonomistyring
  • Lyst og energi til at samarbejde konstruktivt internt, bredt i kommunen og udadtil
  • En person med godt humør, der kan skabe en god stemning i teamet

Ejendomscenteret er Gladsaxe Kommunes centrale kompetencecenter for byggeri, udvikling, drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme.

Ejendomscenteret yder – som en del af Center for Økonomi - bygherrerådgivning over for kommunens forvaltninger og er udførende bygherre på en lang række byggeprojekter. Herudover er centeret ansvarlig for den periodiske vedligeholdelse, energioptimeringen og en effektiv anvendelse af kommunens samlede bygningsmasse.

Gladsaxe Kommune er ambitiøs – også med sine ejendomme. Kommunen ønsker gode rammer for de velfærds- og serviceydelser, som kommunen leverer. Byrådet har derfor afsat betydelige midler til en række nye børnehuse, til Fremtidens Skole, til nye skøjtefaciliteter, et sundhedshus ved Buddinge Station, nye anvendelser af de bygninger, som husede Blågård Seminarium og meget andet. Samtidig afsættes der hvert år puljer til nye læringsmiljøer, til funktionsændringer, til energisparetiltag, til vedligeholdelse og meget mere i de eksisterende 386.000 m2, hvoraf mange er af god kvalitet og tidstypiske med arkitektonisk værdi. Samlet er der projekter for mere end 1 milliard kroner i spil.

De mange nye opgaver kombineret med byrådets ønske om en mere strategisk tilgang til kommunens bygninger har betydet, at Ejendomscenteret nu er oppe på 33 medarbejdere. For at sikre en klar opgavestyring og en nærværende personaleledelse vil medarbejderne fra 1. februar 2019 blive opdelt i fire teams. Tre teams vil få ansvaret for hver sin del af kommunens ejendomme. Disse teams vil blive bemandet med arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og tekniske designere. Opgaverne vil være mangeartede: Nybyggeri, ombygninger, planlagt vedligehold, energiforbedringer og anlæg af udearealer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Teamlederen vil blive indplaceret efter gældende overenskomst, fx som chefkonsulent med mulighed for at forhandle et tillæg. Stillingen er nyoprettet.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller behov for uddybende oplysninger, er du velkommen til at kontakte ejendomschef Niels Thygesen på tlf. 9384 7310 eller niethy@gladsaxe.dk

Ansøgningsfrist
Fristen for indsendelse af ansøgning er den 18. januar kl. 12, og ansættelsessamtalerne forventes gennemført den 24. og 25. januar.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.