Skip to main content
The job Start din karriere i IT-branchen som Supportkonsulent has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Start din karriere i IT-branchen som Supportkonsulent hos Lessor Group

Er du nyuddannet indenfor økonomi og/eller IT, og ønsker du en karriere indenfor IT-branchen? Som Supportkonsulent hos Lessor Group, bliver du fagligt udfordret fra dag 1. Samtidigt får du tilegnet dig unikke kompetencer, som du kan bruge i din fremtidige karriere.

Der er travlt hos vores kunde Lessor Group i Allerød. Med et af markedets stærkeste lønsystemer, Lessor-5, oplever virksomheden en stor efterspørgsel efter deres løsninger. Derfor søger de nu dig, der ønsker at få en fod indenfor i et softwarehus i kraftig vækst.  
 
Support og rådgivning af Lessors kunder.  
Din primære opgave som Supportkonsulent, vil være at supportere og rådgive eksisterende kunder i brugen af Lessors produkter; du sikrer, at de får det mest optimale ud af deres investering.  
 
Du vil få en afvekslende hverdag, hvor dine opgaver spænder fra at supportere kunderne i deres daglige arbejde med Lessor-5, til at dykke ned i mere komplicerede tekniske udfordringer. Her skal du trække på dine kollegaers kompetencer i afdelingen eller andre steder i huset. Det er derfor vigtigt, at du finder det spændende at gå i dybden med tekniske udfordringer, samtidig med at du er i stand til at videreformidle din viden i et let forståeligt sprog. 
 
Dit daglige arbejde med produktet og de input du får fra kunderne, giver dig en unik viden, og derfor vil du også blive inddraget i nyudvikling af Lessors produkter bl.a. via test og dokumentation. 
 
Dit team og dine fremtidige muligheder  
Du får fast base i Lessors flotte, nyindrettede lokaler i Allerød. Dit team kommer til at bestå af en del nye kollegaer med samme opgaver og udgangspunkt som dig, men også nogle mere erfarne folk. Sparring og vidensdeling er en vigtig del af Lessors DNA, og derfor vil der være rig mulighed for udvikling og faglig udfordring. 
 
Lessor har en virksomhedskultur med højt til loftet, og du vil blive opfordret til at sætte dit fingeraftryk på udviklingen. Dine fremtidige karrieremuligheder kan gå i forskellige retninger. Mulighederne afhænger af dine spidskompetencer, og hvor du finder det største engagement: det kan være som Supportspecialist, Projektorienteret Implementeringskonsulent, en mere teknisk retning som Teknisk Konsulent eller sågar Udvikler - mulighederne er mange. 
 
Dine faglige og personlige kvalifikationer  
Du er nyuddannet indenfor økonomi og/eller IT, gerne kombineret med erfaring og forståelse for IT-systemer. Du vil dagligt have en stor kontaktflade, som du kommunikerer med både mundtligt og skriftligt, derfor er det vigtigt, at du:  

  • Vil være en aktiv del af dit nye team; det er naturligt for dig at bidrage med dine kompetencer og være med til at tage ansvar for de opgaver, der skal løses. 
  • Er en dygtig kommunikator, der kan videreformidle sin tekniske viden i et let forståeligt sprog. 
  • Ser det som en spændende opgave at dykke ned i tekniske udfordringer, og ikke er bleg for at søge hjælp, når det kræves. 
  • Motiveres af at hjælpe kunderne, og sikre at de får det bedst mulige ud af løsningen. 
  • Er klar på en stejl indlæringskurve og nye udfordringer hver dag. 
  • Har viden om, og interesse for, at arbejde med IT-systemer.  

Det er en fordel men ikke et krav, hvis du fra et studiejob har erfaring med løn eller med drift og support af teknisk komplicerede applikationer. 
 
Lessor Group tilbyder dig:  

  • En attraktiv stilling i et softwarehus i vækst, hvor du har mulighed for at udvikle dig menneskeligt og fagligt. 
  • Et internationalt arbejdsmiljø med et højt professionelt niveau og masser af faglig sparring 
  • Attraktiv løn og pensionsordning  
  • Lækker kantineordning  

Om Lessor Group  
Lessor Group er en softwarevirksomhed i rivende udvikling, der siden 1972 har specialiseret sig i at udvikle løn- og personalesystemer til små og store virksomheder i Skandinavien og Tyskland. I dag bruger mere end 50.000 virksomheder deres systemer, herunder lønsystemet Danløn. 
 
Markederne ændrer sig markant, og Lessor Group står over for nye spændende muligheder. Det betyder både en fortsat videreudvikling af deres løsninger med kunden i fokus, men også at virksomheden i de kommende år skal vokse kraftigt og indtræde på nye markeder.  
 
Deres hovedkontor ligger i Allerød og derudover har de kontorer i Vejle og Ratingen i Tyskland. I dag tæller medarbejderstaben 130 medarbejdere. Læs mere om Lessor her.  
 
Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Robert Krogh Steffensen på rks@bloom.dk eller telefon 5362 9300

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder