The job Stærkstrømsingeniør til måle- og relæbeskyttelsesopgaver i højspændingsnettet has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vær med til at skabe energi til tiden - og til fremtiden. Som vores nye stærkstrømsingeniør medvirker du til at gøre målinger og analyser til en hjørnesten i forhold til udvidet tilstandsvurdering - og dermed til at minimere risikoen for havarier på vores anlæg. Du kan derfor se frem til at få en central rolle i driften og vedligeholdelsen af vores komplek-se anlægsportefølje, som er vital infrastruktur for elforsyningen i Danmark. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Tjele ved Viborg.

Du er med til at udvikle et fokusområde omkring måling og analyse - og indgår i driften af anlæg
Du indgår i afdelingen Asset Beredskab Jylland, som er ansvarlig for driftsledelse af eltransmissionsnettet og det til-hørende beredskab. I afdelingen er vi altid parate til at agere, når der indtræffer fejl i transmissionssystemet og sikrer en hurtig og effektiv reetablering af forsyningen.

I jobbet får du primært fokus på elektriske målinger på udstyr i vores højspændingsanlæg, fx reaktorer, relæbeskyttelse og transformere - med henblik på at give os et godt billede af komponenternes tilstand, som kan tjene som beslutningsstøtte til at gennemføre tilstandsbaseret vedligehold og reducere akutopgaver. Da det er et relativt nyt fokusområde i afdelingen, får du mulighed for at medvirke til at udvikle og præge området, samtidig med at du får fingrene helt ned i teknikken. Du bliver drivkraften i at implementere, programsætte og gennemføre målekampagner som en naturlig del af vores måde at gennemføre udvidede tilstandsvurderinger på. I opstarten er du selv ansvarlig for at gennemføre målinger og verificere, at det gøres korrekt - samt at analysere, konkludere og rapportere på resultaterne. På længere sigt får du en nøglerolle i at lave aftaler med entreprenører om udførelse af målinger, så fokus i dit job herefter primært bliver på den planlæggende, beslutningsstøttende og analytiske del.

Sideløbende deltager du i den daglige drift af vores anlægsportefølje, herunder fejlretning, opfølgende analysearbejde og tilstandsvurderinger. Du har særligt fokus på måle- og relæbeskyttelsesopgaver, men får mulighed for at arbejde med mange typer anlæg, så du har et bredt kendskab til alle vores anlæg. Du indgår på sigt sammen med dine kolleger i en tilkaldevagt og tager hurtigt affære, hvis der opstår driftsforstyrrelser i vagtområdet. Kørsel foregår i egen bil efter statens takster eller i fælles vagtbil.

”Du får en unik mulighed for at arbejde inden med en meget stor og kompleks anlægsportefølje, som du ikke finder andre steder - og du bidrager direkte til at sikre den høje forsyningssikkerhed i Danmark, når du agerer på fejl og hændelser. Samtidig kan du være sikker på at få ansvar for komplekse opgaver, og du bliver del af et stærkt fagmiljø bestående af specialister, som sparrer med hinanden på tværs af afdelinger og fagdiscipliner”, fortæller afdelingsleder Jesper Ferløv Greth.

Glæd dig til et job, hvor du arbejder med komplekse tekniske anlæg og har fingeren på pulsen angående tilstanden på vores anlæg - og således bidrager til at gribe ind i tide. Du bliver del af et fagmiljø med gode muligheder for at sparre med fagligt kompetente kolleger og opnå en høj faglig specialisering.

Forståelse for eltransmissionsnettet og erfaring med målinger/test på driftsanlæg
Du har en baggrund som stærkstrømsingeniør, evt. kombineret med en baggrund som elinstallatør, og har desuden erfaring med måleteknik og analyser i forhold til elektriske anlæg, fx fra et job som testingeniør i forsynings- eller vindmøllebranchen. Da anlægskendskab på komponentniveau er grundlag for at vurdere måleresultater, er kendskab til komponentdesign (højspændingsapparater) en fordel. Har du erfaring med at anvende OMICRON-instrumenter, er det også en fordel, men det er ikke et krav. Du kommer til at kommunikere med såvel kolleger som montører fra både danske og udenlandske leverandører, så det er vigtigt, at du behersker dansk og engelsk på højt niveau og også meget gerne kan begå dig på tysk.

Opgaverne foregår ofte på vores anlæg ude i landet, så det er et krav, at du har kørekort. Der er tale om et komplekst arbejdsområde, der kræver en meget specialiseret viden, så det er vigtigt, at du er nysgerrig og har flair for at tilegne dig ny viden. På det personlige plan har du gode samarbejdsevner, men har samtidig en naturlig autoritet over for vores eksterne leverandører. Derudover er du fleksibel og indstillet på at yde en ekstra ind-sats, når det kræves. Du har en analytisk tilgang til opgaverne, der gør dig i stand til at træffe beslutninger og arbejde selvstændigt - også under pres i forbindelse med fejlfinding. Endeligt evner du på en konstruktiv måde at udfordre løsningsforslag og arbejdsgange og bidrager således til at optimere måden, vi løser vores opgaver på.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 10. juni 2019. Vi forventer at holde samtaler 20. juni 2019. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Ferløv Greth på telefon 4062 7852. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.