The job Stærkstrømsingeniør med projektlederkomeptencer til udvikling af fremtidens højspændingsstattioner has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

EN FLEKSIBEL ARBEJDSPLADS MED EN STÆRK VISION

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.

PROJEKTLEDER OG SPECIALIST MED FOKUS PÅ DESIGN AF HØJSPÆNDINGSSTATIONER

Du får en central rolle i Energinets fremtidige anlægsprojekter, hvor du som specialist og projektleder primært beskæftiger dig med design og etablering af nye højspændingsstationer.

Din arbejdsdag går med design af højspændingsanlæg, specificering af komponenter og ydelser, projektering, indkøb og tilsyn under selve etableringen. Desuden analyserer du løbende markedet for det sidste nye inden for højspændingsteknologi – og varetager rollen som projektleder på stationsetableringen i anlægsprojekter, hvor du er ansvarlig for økonomi, tidsplaner, ressourcer og kvalitetssikring.

”Som afdelingsleder lægger jeg vægt på at skabe en kultur, hvor det er sjovt at gå på arbejde og hvor der er fokus til at udvikle sig. Vi har derfor fokus på den gode sparring og finder fælles motivation i at være med til at bygge fremtidens elnet,” fortæller afdelingsleder Kim Søgaard om afdelingen.

Du kan se frem til et job, hvor du skal være forberedt på både mange og store udfordringer, og hvor du får direkte indflydelse på etableringen af Danmarks største el-stationer i forbindelse med udbygningen af det danske elnet og den grønne omstilling.

SELVSTÆNDIG PROBLEMLØSER MED RESULTATORIENTERING OG DRIVE

Du er på hjemmebane i højspændingsteknologi og har en baggrund som stærkstrømsingeniør, der gør dig i stand til at gå ind og levere løsninger med det samme. Desuden har du erfaring med højspændingsudstyr i alle projektets faser, ligesom du ideelt har erfaring med projektledelse. Endelig er det et krav, at du har forhandlingskompetencer, erfaring med kontrakthåndtering og engelskkundskaber på forhandlingsniveau.

På det personlige plan gør din målrettede energi dig til en dygtig kollega, som forstår vigtigheden af at tage lederskab for projekterne og sikre fremdriften i et godt teamwork. Samtidig er din evne til hurtigt at kunne tilpasse dig nye og varierende opgaver kendetegnende for din måde at gå til opgaverne på. Du kommer til at arbejde i et åbent og uformelt miljø, så det er vigtigt, at du trives med mange mennesker omkring dig.

ANSØGNING OG KONTAKT

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 2. december 2020. Vi forventer at holde samtaler i Fredericia 9. december 2020. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Kim Søgaard Mikkelsen på telefon 23 33 88 45. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Energinet Eltransmission A/S har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet og stille det til rådighed for systemansvaret med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Vi sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.