The job Stærkstrømsingeniør, maskinmester eller el-installatør med lyst til arbejde i anlægsprojekter has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Bliv en del af et engageret team, der beskæftiger sig med anlægsprojekter på og omkring vores højspændingsanlæg. Som vores nye kollega i afdelingen Asset Teknik deltager du i anlægsprojekter, hvor du fungerer som bindeled mellem anlægsprojekterne og Asset-afdelingerne. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Fokus på opsamling af driftserfaringer og implementering af disse i anlægsprojekterne
Du bliver en del af afdelingen Asset Teknik, som tæller 14 kolleger, hvis fornemmeste opgave er at sikre, at nye anlægsprojekter etableres med brug af driftserfaringer og krav til vedligehold, oppetider og livscyklus-omkostninger. Som den væsentligste del af jobbet deltager du både i modning og etablering af store og små anlægsprojekter, hvor du som specialist og repræsentant for Asset-afdelingerne bringer erfaringer fra drift og vedligehold ind i projekterne.

Du får en bred kontaktflade på tværs af koncernen, især til anlægsprojekterne og de andre afdelinger i Asset-området, og er således garant for sammenhæng i leverancekæden lige fra modning, standardisering og etab-lering til drift og vedligehold.

Glæd dig til en specialistrolle, hvor du arbejder med komplekse tekniske projekter og direkte bidrager til at sikre de rigtige tekniske løsninger for Energinet og det danske samfund. Du bliver del af et projektorienteret miljø med gode muligheder for at sparre med kompetente kolleger i vores fagmiljøer og opnå en stor viden inden for vores højspændingsudstyr.

Samarbejdsorienteret profil med el-teknisk baggrund og lyst til projekter
Du har sikkert en baggrund som stærkstrømsingeniør, maskinmester eller el-installatør og har erfaring fra tidligere job, hvor du har opnået en bred erfaring inden for el-området og forståelse for højspændingsanlæg. Ideelt har du kendskab til arbejdet med højspændingskabler eller luftledninger - eller har som minimum stor interesse for området. Alternativt er du en erfaren elektriker med flere års relevant erfaring med enten etablering, idriftsættelse eller vedligeholdelse af højspændingskabler eller luftledninger. Samtidig ser vi meget gerne, at du har erfaring med at deltage i tekniske projekter og trives i et travlt projektmiljø med mange sideløbende projekter. Det er vigtigt, at du er opsøgende i forhold til at indsamle og viderebringe relevante erfaringer.

Som person er du samarbejdsorienteret og har en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til samarbejdet i projekterne. Du brænder for teknikken og de faglige udfordringer i projekterne, men motiveres også af samarbejdet på tværs af organisationen. Sidst men ikke mindst forstår du at prioritere mellem de mange opgaver og kender vigtigheden af, at opgaverne følges og afsluttes. Du kommer til at arbejde i et åbent og projektorienteret miljø, så det er vigtigt, at du trives med mange mennesker omkring dig.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 7. februar 2019. Vi forventer at holde samtaler 18. og 19. februar 2019. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jacob Devantier Larsen på telefon 2179 2140. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder