Skip to main content

Bliv en del af Swecos broafdeling, hvor du både får ansvar, spændende broprojekter, kompetente kolleger og naturligvis en tydelig karrierevej. Vores broafdelinger arbejder med 3D og dyrker et samarbejde og vidensdeling med vores nordiske kolleger. Vil du også tættere på internationale projekter og have en stærk medarbejderbase i ryggen, så søg nederst på linket og bliv en del af Sweco - Europas største rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomhed.

Bliv en del af stærkt og tæt samarbejdende bromiljø
Afdelingen Bridges & Tunnels hos Sweco løser opgaver over hele landet for alle broejere og i alle faser af konstruktionernes levetid. Det stiller store krav til vores samlede kompetencer og viden, som vi gerne deler med hinanden. Fagligheden inden for broområdet er samlet på Swecos kontorer i København, Odense og Aarhus og projekterne løses i fællesskab - også med vores øvrige afdelinger i divisionen Transportation & Mobility samt kolleger i Norden.

Med udgangspunkt i din erfaring indenfor broer tilbyder vi en stilling i vores team i København med en stor grad af ansvar, hvor man driver opgaver selvstændigt og i teams. Der vil være en stor berøringsflade både eksternt og internt. Stor frihed til – sammen med teamet - at planlægge og styre sin egen tid.

Du vil indgå i et engageret team med et stærkt sammenhold, stor lyst til at dele viden og erfaring og altid med god stemning og fælles arbejdsmiljø.

De primære ansvarsområder og arbejdsopgaver
Ud fra din interesse og erfaring vil du få roller som projekt-, projekterings- eller fagleder. Vi søger derfor erfarne ingeniører, der sammen med resten af afdelingen løser opgaver inden for rådgivning ift. driftsfasen, reparation, ombygning og nyanlæg m.v. af broer og anlægsbygværker.

 Ud fra din erfaring og interesse vil din stilling hos os bl.a. inkludere:

  • Projektleder ansvar
  • Kundekontakt; samarbejde og opfølgning
  • Egne sager fra A-Z
  • Projektering og fagtilsyn på reparation/ombygning/udskiftning af broer ejet af BDK, VD og kommuner – stort spektrum af opgaver, indhold og størrelse
  • Fagtilsyn på reparationsprojekter på større og mindre broer i landet
  • Eftersyn; general- og særeftersyn i Danmark og Norge
  • Opgaver indenfor drift og reparation af broer
  • Projektering/dimensionering eller opfølgning med udførelse på norske nyanlæg

Din profil
Du er ingeniør og kommer sandsynligvis fra en lignende stilling hos en rådgiver med erfaring indenfor anlægskonstruktioner gennem +10 år. Du har en faglig indsigt i fagområdet ”broer og tunneler” og erfaring med projektering af sådanne konstruktioner. Det er kun en fordel, hvis du har interesse for automatisering og digitale værktøjer - vi arbejder nemlig aktivt med at være forrest i feltet, når vi tænker moderne løsninger.

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning

Kontaktinformation
Kontakt afdelingschef Morten Leger Larsen på mobil tlf. 2723 6608/mail: mortenleger.larsen@sweco.dk eller Teamleder William Rosengaard på tlf.: 9137 7360/mail: william.rosengaard@sweco.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Og brug linket til højre for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest 30. juni 2019. Vær venligst opmærksom på, at vi indkalder til samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder