Skip to main content
The job Specialist til analyser af elnettets højspændingskomponenter has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vær med til at sikre energi til tiden - og i fremtiden. Som specialist, særligt inden for transformere, bidrager du til at skabe fundamentet for en sikker grøn omstilling af det danske elsystem. Her er analyser af transformere essentiel for at sikre, at vi reinvesterer og prioriterer rigtigt - som er fundamentet for, at den grønne omstilling kan lykkes. Din nye arbejdsplads bliver på hovedkontor i Fredericia eller vores kontor i Ballerup.

Tekniske analyser og udviklingsopgaver i tæt tværgående samarbejde
Som specialist inden for primært højspændingstransformere i afdelingen Asset Optimering, får du gennem dine analyser og indgåelse i brede fagmiljøer, stor indflydelse på en af de mest centrale komponentgrupper i elnettet. Med din tekniske faglighed og din forståelse for det økonomiske perspektiv på vores assets sikrer du, at området får overblik over optimeringsmuligheder for særligt vores transformere og reaktive komponenter. Dette overblik sætter rammerne for en lang række af de aktiviteter, som vi fremadrettet kan eller skal udføre på de tekniske el-transmissionsanlæg. Du refererer til afdelingens gruppeleder og arbejder med en lang række tekniske analyser, notater og modeller, som du får betydelig indflydelse på. En del af dine arbejdsopgaver udføres i tværgående samarbejde - både i området Asset og i hele Eltransmission. Herved påvirker du prioriteter og rammer, hvor du med din evne til at kombinere din tekniske viden med andre perspektiver som fx risici og økonomi er med til at udvikle os som forretning ved at udfordre bestående antagelser og modeller.

I relation til reinvesteringer og optimering af elnettet udarbejder du analyser på baggrund af eksisterende datagrundlag i SAP og andre databaser, som fortæller om tilstanden og fejlhændelser på vores transformere. Samtidig bidrager du til tværgående projekter med fokus på forbedringer og har øje for, hvordan Energinet kan drive elnettet med de eksisterende transformere mest optimalt. Med dine dybe faglighed og passion for optimering har du stort fokus på forbedring og udvikling af værktøjer og modeller i nært samspil med vores tværgående fagmiljø i Asset-området - som er et solidt grundlag for bred faglig videndeling. Du indgår i en faglig tung afdeling, hvor du sammen med 14 højtspecialiserede kolleger kan se frem til at komme tæt på beslutningerne og være med til at påvirke fremtidens eltekniske løsninger. Desuden deltager du i internationale interessantfora som fx Cigre, sammen med kolleger på tværs af Energinet.

Glæd dig til et spændende og alsidigt job, der stiller store krav til dine analytiske evner og din evne til at se detaljerne i den store helhed. Det er et område, som er under udvikling, så du får rig mulighed for at udfordre status quo og påvirke måden, vi arbejder på. Energinet har desuden stort fokus på din faglige og personlige udvikling, ligesom vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge din arbejdstid.

Erfaren ingeniør eller tekniker med holistisk sans, detaljefokus og relationelle kompetencer
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, maskinmester eller en anden tekniskrettet uddannelse. Vi forventer, at du har minimum 3 års erfaring fra et lignende job og har stor interesse for den teknik og de anlæg, som er hjørnestenen i fremtidens energisystem. Vi ser gerne, at du har erfaring med modeller som Duval, Rogers eller andre lignende metoder i forbindelse med fastlæggelse af diagnoser. Det er desuden en stor fordel, hvis du har et grundlæggende kendskab til nogle af de andre vigtige komponenter i elnettet, så som koblingsudstyr, relæbeskyttelse, roterende maskiner, linjer og HVDC.

Du har et højt personligt drive og trives med at arbejde selvstændigt, men sætter samtidig videndeling og samarbejde højt. Som person er du struktureret, detaljeorienteret og har stærke analytiske evner, men har stadig øjne for den større helhed, du agerer i. Dit store fokus på et værdifuldt samarbejde og dine relationelle kompetencer giver dig gode forudsætninger for at arbejde på tværs af fagområder. Det er vigtigt, at du er nysgerrig og opsøgende i dit samarbejde med andre og evner at kommunikere konstruktivt med dine samarbejdspartnere. Da du får en bred kontaktflade, er det samtidig vigtigt, at du er åben og tillidsvækkende og kommunikerer godt på alle niveauer, ligesom du er god til at formulere dig skriftligt på både dansk og engelsk.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 8. august 2019. Vi forventer at holde samtaler 16. august 2019 (1. samtale) og 21. august (2. samtale).

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Wedege på telefon 5196 1101 eller gruppeleder Jakob Bruun Andersen på telefon 5138 0702.

Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder