The job Specialist i Informationssikkerhed has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Om QA & Compliance
Du bliver en del af vores 1 år gamle Compliance team på Statens Serum Institut, som hører ind under QA & Compliance afdelingen, der tæller i alt 28 kolleger. Compliance teamet er med vores 15 kolleger ansvarlige for at definere og sikre compliance inden for fysisk sikkerhed og beredskab, IT-sikkerhed samt databeskyttelse.

Vi har en bred vifte af forskelligartede IT-systemer på SSI, som understøtter forretningsprocesser og datahåndtering af sundhedsdata, biobanking, analyser, teknisk drift, indkøb og salg af vacciner og beredskabsprodukter. I løbet af 2021 skal SSI overflytte driften af vores it-systemer til Statens It samtidigt med, at vi skal have segmenteret vores nyetablerede fibernet, så der venter mange store udfordringer til vores nye informationsspecialist.

Din hverdag hos os
I stillingen som specialist inden for informationssikkerhed bliver dit hovedansvar at bistå med it-sikkerhedsmæssig rådgivning til nye it-projekter og løbende drift, herunder sikre it-sikkerhedskrav, it-risikovurderinger og udredning af sikkerhedshændelser i samarbejde med vores GDPR jurister, Security manager og Risk Manager.

Du skal hjælpe med til at definere og sikre compliance inden for vores It-beredskab, hvor du får en rolle i at opdatere og harmonisere processer, procedurer, instrukser og kontroller inden for Information Security Managemen Systemet (ISMS). Du får en drivende rolle ifm. rådgivning af SSI’s ansatte og udbredelse af viden om informationssikkerhed. Du får også til opgave at rådgive ledelsen om informationssikkerhed og dermed bane vejen for, at de rette beslutninger bliver taget på et korrekt og oplyst grundlag. Herudover vil dine opgaver være:

  • udarbejdelse og opfølgning på processer og kontroller iht. ISO27001 og ISO 27002
  • udarbejdelse af de nødvendige It-beredskabsplaner, herunder sikring mod cyberangreb
  • registrering, rapportering samt opfølgning på informationssikkerhedshændelser
  • bidrage med vurdering af sikkerhedskrav til samarbejdspartnere ifm indgåelse af databehandleraftaler
  • gennemførelse af interne tilsyn og deltagelse i eksterne tilsyn af SSI fra fx Rigsrevisionen og Datatilsynet

Jobbet vil være noget for dig, der er analytisk, selvstændig og god til at tage action og drive processen fremad. Din arbejdsstil er strukturerende og undersøgende og du trives blandt kolleger, der går op i compliance og datasikkerhed.

Du kommer til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige og personlige register i spil.

Et af dine succeskriterier er at sørge for, at sikkerhedsniveauet er målbart og forøges. Det er vigtigt at du formår at skabe respekt som en værdiskabende sparringspartner i alt, hvad der vedrører sikkerhed. Du får en væsentlig indflydelse på udformningen af dit kommende job og tilgangen til informationssikkerhed på SSI.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en akademisk videregående IT uddannelse med fokus på informationssikkerhed kombineret med complianceviden og -erfaring inden for modeller og standarder fx ISO 27001 og ITIL. Derudover er det et must at du har teknisk erfaring, meget gerne inden for netværk og er vant til at håndtere komplekse problemstillinger inden for IT-sikkerhed. Forståelse for og erfaring med persondatabeskyttelse og risikostyring er en stor fordel.

Vi ser herudover gerne, at du:

  • har nogle års erfaring fra et lignede job
  • har gode skriftlige formuleringsevner fx ifm at skrive procedurer og ledelsesrapporter
  • kan navigere og samarbejde i en organisation med meget forskelligartet og specialiseret faglighed 
  • formår at formidle kompliceret stof på en forenklet måde til personer, som ikke nødvendigvis besidder din tekniske indsigt og viden
  • er nysgerrig på at lære mere om eksisterende forretningsprocesser med henblik på at hjælpe til med at procesoptimere og samkøre processer.

Vi tilbyder
Vi tilbyder spændende og udviklende opgaver på en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse væsentlige nationale og globale sundhedsopgaver. 

Du får mulighed for indflydelse på tilgangen til IT inden for Sundheds- og Ældreministeriet med en kombination af tværorganisatorisk teamarbejde internt i SSI og eksternt med Sundhedsdatastyrelsen og Departementet.

Vi er en fleksibel arbejdsplads med en 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. SSI er centralt beliggende i København med gode offentlige transportmuligheder.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet. Afhængig af dine kvalifikationer og dokumenterede erfaring vil ansættelse ske som enten akademisk medarbejder, specialkonsulent eller chefkonsulent.

Der er tale om en varig stilling på fuld tid.

Kontakt os gerne 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sara Nielsen på tlf. 28597800 eller på mail: san@ing.dk.

Er du interesseret?
Klik på "ansøg" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Du kan læse mere om os på www.ssi.dk.

Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og en røgfri campus.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Skriv venligst i din ansøgning at du har set jobbet på Jobfinder.