The job Softwareudvikler til digitalisering has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Softwareudvikler til digitalisering i jordbrugs- og fødevaresektoren

Teknologisk Institut i Aarhus søger dig, som brænder for data og software, og trives med at arbejde med mange forskelligartede opgaver fra dataopsamling fra sensorer til front-end løsninger. Digitaliseringen i jordbrugs- og fødevaresektoren står højt på dagsordenen, og vores aktiviteter inden for udvikling af software og dataløsninger er stigende.

Dataløsninger tæt på kunderne 
Du bliver en del af et team, der primært arbejder med udvikling af applikationer og webløsninger til landbrugs- og fødevaresektoren, hvor du kommer til at arbejde i hele kæden fra mødet med kunden, design af løsninger, udvikling, test og til aflevering. Problemstillinger omkring sensorer, datasikkerhed og performance optimering bliver også en del af dit daglige arbejde. Strategisk arbejder vi på en øget integration af vores softwareløsninger med avanceret dataanalyse, cloud storage og frontend løsninger, der skaber værdi for vores kunder. 

Du vil indgå i et team med tre softwareudviklere og fire statistikere, der kombinerer effektiv datamanagement med skarp dataanalyse. Du kommer til at arbejde tæt sammen med softwareudviklerne, men også med dine øvrige kollegaer, ligesom du kan forvente kontakt med kunder og samarbejdspartnere. 

Du vil få en foranderlig hverdag, hvor opgaverne hele tiden udvikler sig i forhold til efterspørgslen fra kunder og mulighederne for at hente udviklingsprojekter hjem. Vi styrer softwareudviklingen ved brug af TFS og scrum, hvor vi tilstræber at følge sprintplanerne, men er samtidig fleksible ift. kundernes krav. Vi løser ikke ret mange rutineopgaver, så du skal være parat til selv at finde løsninger og udvikle området sammen med teamet. 

Om dig 
Du har en relevant uddannelse inden for datalogi, software eller naturvidenskab med fokus på data, og gerne med interesse for landbrug. Det er ikke afgørende, at du har en masse erfaring, men det er vigtigt, at du er parat til at lære nyt og kaste dig over ukendte områder. Det forekommer dig naturligt at kommunikere med andre, præsentere dine resultater og deltage i tværfaglige projektgrupper. 

Vi arbejder i C#, ASP.NET, MSSQL og JavaScript, så det er en fordel, hvis du behersker disse værktøjer. Ligeledes er det en fordel, hvis du har erfaring med cloudløsninger (Azure/Amazon), Angular2/node.js og datakommunikation med sensorer. 

Markforsøg, -teknologi og analyse 
Du bliver en del af et center, hvor udviklingsorienterede kolleger danner rammen om et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø med et højt fagligt niveau. Arbejdspladsen er hos Teknologisk Institut i Skejby, hvor du vil dele kontor med de øvrige i teamet. Vi udfører test og forsøg for leverandører til landbruget, samt udvikler og tester ny teknologi. 

Kontakt 
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lars Byrdal Kjær på tlf. 7220 3348 eller centerchef Birgitte Feld Mikkelsen på tlf. 7220 3383. 

Der er ansøgningsfrist den 17. maj 2018, men vi behandler ansøgninger løbende.  

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder