The job Softwareingeniør eller systemtekniker til styring af trafiksignaler og trafikledelsessystemer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Er du klar til at bidrage til en ny og spændende udvikling på trafiksignalområdet i Vejdirektoratet?  Vil du være med til at skabe vejen for, at trafikanterne kommer nemt og sikkert frem? Så har vi en spændende stilling til dig.

Vejdirektoratet ønsker i fremtiden at have åbne og uafhængige trafiksignalsystemer. Det skal give nye muligheder for at opsamle og behandle trafikdata, bedre processer for programmering, lettere styring og regulering af trafikken på statsvejnettet samt nem integration med eksisterende trafikledelsessystemer. Alt dette under én samlet kommende rammearkitektur for trafikledelsessystemer i Vejdirektoratet. 

Dine opgaver

  • Du skal medvirke til opbygning og vedligeholdelse af en åben og modulært opbygget systemstruktur/-arkitektur inden for trafiksignalområdet, som kan integreres med andre trafikledelsessystemer og ITS-udstyr.
  • Du får ansvar for anvendelse af åbne grænseflader mellem systemtekniske moduler, der indkøbes til trafiksignalsystemet. Herunder at kravspecificere, udbyde, verificere og teste.
  • Vi har en forventning om, at vi skal anskaffe en ny, åben og uafhængig platform til styring, regulering og overvågning inden for trafiksignalområdet og du kommer til at medvirke hertil. Platformen skal kunne monitorere den aktuelle trafikafvikling og det skal være muligt via platformen at gribe ind i styringen både manuelt og automatisk. Du vil skulle bidrage til kravspecifikation, udbud, implementering og anvendelse.
  • Du skal facilitere udvekslingen af data på trafiksignalområdet. Du vil komme til at arbejde med både hardware i vejsideudstyr, der opsamler og videredistribuerer data og med de centrale databehandlingssystemer, der anvendes i Trafikledelsesafdelingen.
  • Du skal foretage opfølgning, kontrol og test af vejsideudstyr sammen med Vejdirektoratets leverandører.

Din profil

  • Din uddannelsesmæssige baggrund er teknisk og/eller akademisk som f.eks. softwareingeniør, systemtekniker eller lignende, hvor du efterfølgende har opbygget faglig viden inden for de beskrevne arbejdsopgaver.
  • Du er bekendt med dataanvendelse og data science processer og kan hurtigt oparbejde viden om protokoller og standarder.
  • Du har gode kompetencer indenfor programmering, og har en åben og nysgerrig tilgang til programmeringssprog og systemer, ligesom du har indsigt i styreapparater eller tilsvarende PLC-baserede apparater.
  • Du arbejder struktureret og vil kunne planlægge og gennemføre både simulerede og integrerede test.
  • Du kan se helheder og sammenhænge i leverancer, projekter og fagområder og har gode kommunikative evner og kan formidle din viden til kollegaer og omverden.
  • Du har en positiv tilgang til andre mennesker og du respekterer andres holdninger og forskellighed ligesom du er i stand til at lytte og give tydelig og klar feedback.

Om os
Du bliver en del af Trafikledelsesafdelingen, hvor vi er 22 engagerede medarbejdere, der har det overordnede ansvar for en lang række systemer indenfor trafiksignalanlæg og trafikledelsessystemer på statens veje. Vi tager hånd om hinanden og sætter pris på smil og godt humør i hverdagen.

Afdelingen er organiseret i tre teams, Team Trafiksignal, Team Trafikledelse og Team Entreprise. Du vil organisatorisk tilhøre Team Trafiksignal, men vil forventeligt skulle arbejde meget på tværs i hele afdelingen.

Afdelingen samarbejder med andre afdelinger på tværs af hele Vejdirektoratet, men du vil især skulle arbejde tæt sammen med området for Digitalisering og IT.

Du vil få din daglige gang i Trafiktårnet i København, hvor Københavns Kommune, Banedanmark og DSB også bor. Trafiktårnet er et operativt sted, der er bemandet 24/7 og tilsammen udgør vi Danmarks største trafiksignalmiljø.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får ansættes og aflønnes i henhold til relevant statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Vejdirektoratet i Trafikledelsesafdelingen, hvor du ansættes i området for Trafikledelse og Trafikdata på adressen Trafiktårnet i København, Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Krull på tlf. 5060 1292 eller chefkonsulent Rune Lyster 5121 1635.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest den 14. juni 2020. Vi forventer at afholde samtaler løbende og senest i uge 26.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder