The job Site Engineer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Har du lyst til at blive involveret i alle aspekter af projekteksekvering af komplekse procesanlæg? Trives du med at være tovholder på varierende opgaver i et dynamisk og internationalt miljø? Så skulle du overveje at blive en del af vores Food Division!

Vi er en virksomhed, som har mange spændende projekter og der er rivende travlt i vores Food Division, særligt i kaffe og fødevare frysetørring, grundet den stigende efterspørgsel på globalt plan i disse år. I øjeblikket er der særligt travlt i Asien, men den geografiske aktivitet afhænger af udviklingen i markedet.

Kendetegnende for alle vore projekter er, at der er tale om anlægsleverancer, fra enkeltanlæg til komplette linjer, til store kunder globalt, hvilket kræver dygtige og engagerede folk. Derfor søger vi en fremtidig kollega, som er klar til at tage udfordringen op.

Din fremtidige stilling - rejsende Site & Commissioning Engineer
Dit daglige arbejde vil foregå på kundernes site, hvor du vil være en del af et opstartsteam eller ved mindre anlæg stå for en opstart alene som GEA Site & Commissioning Engineer

Andre korterevarende opgaver kan også forekomme med mellemrum, herunder forskellige QC, service, on-site support i forbindelse med nye anlæg og troubleshooting opgaver. Her er rejsetiden 1-2 uger og nogle gange blot et par dage, hvilket kræver en fleksibel indstilling.

Du skal være villig til at rejse en del, mindst 200 dage pr. år, have den rette tekniske indsigt og kunne trives med at have (rigtigt) mange bolde i luften. Er du klar på det, så tilbyder GEA et selvstændigt og udfordrende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i alle dele af verden.

Din profil - Erfaring
Vi søger en kollega, der kan byde ind med følgende:

  • Du skal gerne have en teknisk baggrund f.eks. klejnsmed, elinstallatør, automatikmekaniker / automatikfagtekniker, maskinmester, elektronikingeniør, maskiningeniør, procesteknolog eller lign.
  • Du har flere års erfaring med idriftsættelse af maskin- og procesanlæg
  • Erfaring med proceskomponenter f.eks. pumper, ventiler og varmevekslere
  • Kendskab og erfaring med maskinstyring, dvs. PLC og HMI programmering, Siemens og Allen Bradley
  • Erfaring med el-dokumentation og vejledning af elektrikere for udbedring af fejl
  • Udføre FAT og SAT-test i samarbejde med kunder og værksteder
  • God til at tilrettelægge arbejdet for andre og koordinere indsatsen
  • Oprette og administrere dokumenter for idriftsættelse f.eks. I/O testlister, opstartsrapporter og lign.
  • Beskrive testspecifikationer og udføre test på disse, før anlægget leveres til kunden
  • Erfaringer med P&I diagrammer, styklister, QA / kvalitetskontrol, fremstilling f.eks. svejseteknik, truckcertifikat, IT-systemer (AutoCAD, ePlan, Axapta, MS Excel) mv. er et plus
  • Struktureret tilgang til løsning af opgaverne
  • Rejsevant
  • Gode dansk og engelskkundskaber
  • Du er udadvendt og en god kommunikator, der sætter en ære i at skabe varige relationer til kunder og partnere

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Automation and Site Supervision, Project Execution Food Applications, Jon Olsen på 2123 1146.

Ansøgning
Vi gør opmærksom på, at GEA udelukkende anvender elektronisk rekruttering, og det således kun er ansøgninger modtaget via ansøgningslinket, som vil komme i betragtning. Send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest 12. april 2019. Ansøgningerne bliver behandlet løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder