The job Shop Floor Manager - produktionsleder for et stort team has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

I VELUX Gruppen får du lys og luft til at udvikle dig fagligt og personligt. Forme din egen karriere. Arbejde i en international atmosfære. Og være en del af en virksomhed, der er førende på sit felt: bæredygtige bygninger med sundt indeklima. Vi åbner en verden af muligheder for dig, der har evnerne og modet til at gribe dem. 

Er du på jagt efter en lederrolle i et produktionsmiljø, hvor høj kvalitet og glade medarbejdere er i fokus?

Dine opgaver og udfordringer
På vores træfabrik i Skærbæk ved Ribe får du ansvar for cirka 40 medarbejdere. Dit team modtager og behandler det råtræ, der i sidste ende bliver til rammer og karme i vores højkvalitetsvinduer. I står for det vigtige, første trin i produktionsprocessen, og det er dig, der sikrer et godt flow.  

Som shop floor manager sørger du for, at afdelingen fungerer. 

Helt konkret betyder det, at du:

  • leder, udvikler og motiverer dine medarbejdere samt sikrer, at de forstår og lever op til deres roller og ansvar
  • sikrer en glidende overgang mellem dagholdet og aftenholdet, der arbejder hhv. kl. 6.35-14.30 og 14.20-23.00 - og du møder som udgangspunkt ind sammen med dagholdet
  • løser administrative opgaver som ex udarbejder vagtskemaer, koordinerer ordrer, bestiller materialer og planlægger det daglige produktionsarbejde
  • følger op på produktionen, produktionstallene og KPI’erne
  • løbende sikrer forbedringer i både processer og arbejdsgange.

”Det er vigtigt, at du kan lede dine medarbejdere, så de arbejder bedst muligt sammen. Har du styr på produktionen, mandskab og gode relationer, så bliver du en sikker succes i denne stilling,” siger Factory Manager Jørgen Kristensen. 

Stillingen indebærer 10-20 rejsedage om året for at besøge vores produktionsafdelinger i Frankrig, Polen og Ungarn – både for at sikre, at vi lærer af hinanden, og at kvaliteten af vores produkter stemmer overens. 

Din baggrund
For at blive en succes hos os behøver du ikke være ekspert i behandling af råtræ. Vigtigst er, at du er lydhør over for dit team samtidig med, at du kan tage styringen, gå forrest og vise vejen. Hos os kan vi genkende talent, når vi ser det, og derfor er ledelseserfaring ikke et krav, så længe du har potentialet. Der er mange indgange til denne stilling, men vi forventer, at du:

  • har en uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau eller har tilsvarende erfaring med i bagagen
  • har teknisk forståelse og hurtigt kan sætte dig ind i arbejds- og produktionsprocesser 
  • kan begå dig på engelsk i forretningssammenhænge
  • er uddannet inden for personaleledelse og har lysten til løbende at udvikle dine ledelseskompetencer. 

Dine muligheder
Du får et tæt samarbejde med vores to andre Shop Floor Managers, der står for de efterfølgende trin i produktionsprocessen. Derudover får du otte gode kolleger i ledergruppen fra vores kvalitets- og vedligeholdelsesafdelinger. Du bliver en del af en international virksomhed, der giver dig mulighed for at udvikle din karriere i et professionelt og ambitiøst miljø. 

Hos os er der fokus på udvikling, og der er frihed til at få indflydelse. Vi er i fuld gang med digitaliseringen af vores produktionsanlæg for at få synliggjort anlæggets performance. Derudover er der spændende udviklingstiltag i horisonten, så som indførelsen af robotteknologi og machine learning. 

”Vi går op i, at vores ansatte trives, og kommer du med gode forbedringsforslag, får du også mulighed for at afprøve dem. Det kunne for eksempel være ved at introducere en ny maskine eller nye teknologier,” forklarer Jørgen.

Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jørgen Kristensen på telefon +45 6155 6181. Du kan også finde yderligere information på www.velux.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.