The job Servicetekniker til procesindustrien has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vi har i GEA Westfalia Separator DK travlt med at servicere og supportere driften af de store og til stadighed mere komplicerede anlæg indeholdende bl.a. centrifuger, som installeres i Danmark, og vi har derfor brug for en tekniker med kompetencer inden for mekanisk vedligehold, fejlfinding og procesoptimering til vores erfarne serviceteam på Sjælland. 

Du kommer til at udføre serviceopgaver og optimering på eksisterende anlæg samt installation og indkøring af nye anlæg.

Responsibilities / Tasks

  • Ydelse af mekanisk vedligehold- herunder adskillelse og fejlfinding/vurdering af nødvendigt service- og reparationsomfang
  • Indkøring og optimering af anlæg, afrapportering og ny aftaleistandsættelse
  • Rengøring af maskindele, udskiftning af lejer, pakninger og sliddele
  • Undervisning af kunder og operatører i betjening og indstilling af vores udstyr
  • ”Retrofit” opgradering af eksisterende anlæg med produktforbedringer.
  • Opstart af nye maskiner og proceslinjer – herunder tilretning af indstillinger på brugerflade i PLC eller scada; optimering af timere, regulatorer og af driften generelt.
  • Du skal forvente 30-60 rejsedage om året til kurser og serviceopgaver i Danmark og udlandet – primært Europa. Dog vil du primært skulle servicere kunder i Københavnsområdet og på Sjælland.

Your Profile / Qualifications
Du har en praktisk uddannelse med relevans for arbejde med optimerings- og/eller vedligeholdelsesarbejde. Du har erfaring med optimering af procesanlæg, vedligehold, og gerne med GMP.

Sprogligt behersker du, udover flydende dansk, også mundtligt og skriftligt engelsk eller tysk.

Du er indstillet på at arbejde inden for mange områder på f.eks. farmaceutiske anlæg, renseanlæg, mejerier og skibe m.m., og du evner hurtigt at sætte dig ind i ny teknologi. Du vil få en grundig oplæring i GEA’s produkter.

Din personlige profil:
Du er serviceminded af natur og kommunikerer tydeligt, let og ubesværet med alle typer af kunder og samarbejdspartnere, og du sikrer dig klar forventningsafstemning af omfang, hurtighed og priskonsekvens.

Du arbejder analytisk og selvstændigt med opgaven og har nemt ved at sætte dig ind i nye problemstillinger for hurtigt at kunne identificere den optimale løsning for kunden. I pressede situationer holder du hovedet koldt, bevarer roen og formår kontinuerligt at finde en på én gang hurtig, effektiv og sikker løsning.

Du er fleksibelt indstillet i forhold til arbejdstid og opgavemængder og omstiller dig nemt til mange forskelligartede typer af opgaver. Derudover er din arbejdsfacon struktureret, og du forstår nødvendigheden af at dokumentere udført arbejde og foretage rettelser i kundens dokumentation ved eventuelle modifikationer af anlæg.

Desuden har du fokus på at stille spørgsmål til kundens kort- og langsigtede behov og  sikrer dig dermed tilfredse kunder, som kontinuerligt har et anlæg, der opfylder deres behov.

Vi tilbyder

  • En udfordrende og selvstændig stilling i et spændende miljø med gode kolleger.
  • Arbejde med bæredygtige kvalitetsprodukter og serviceydelser.
  • Uddannelses- og karrieremuligheder i en solid international koncern.
  • Konkurrencedygtige ansættelsesvilkår.

Ansøgning og CV
Hvis du ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Troels Nielsen på telefon 8794 1000/4174 8395. 

Vi holder ansættelsessamtaler løbende og ser frem til at høre fra dig snarest.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder