The job Seniorprojektleder til modningsprojekter i Danmarks transmissionsnet has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vær med til at præge, hvordan vi udvikler og udbygger det danske eltransmissionsnet og hvilke løsninger, vi vælger. Som seniorprojektleder får du mulighed for at bringe dine forretnings-, ledelsesmæssige og tekniske kompetencer i spil ved at lede komplekse modningsprojekter fra den spæde idé til den færdige business case. Du tilbydes et job med store udviklingsmuligheder, og din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Du leder modningsprojekter og leverer beslutningsgrundlag til ledelsen
Energinet udbygger og reinvesterer i det danske transmissionsnet for ca. 4 milliarder kroner om året. Som seniorprojektleder i afdelingen Projektmodning er det dig, der sammen med dit projektteam definerer den helt rigtige løsning, og dit projekt leverer således de specifikationer, budgetter og beslutningsgrundlag, som danner baggrund for, at Energinet kan træffe investeringsbeslutninger i millionklassen. Herefter sikrer du, at det samlede projekt overdrages til etablering.

Det er dit ansvar at lede modningsprojekter, kommunikere med projektdeltagere og styregruppe, skabe fremdrift i projekterne - og ikke mindst sikre leverancer til rette tid, kvalitet og økonomi. Det indebærer, at du undersøger og planlægger omfanget af projektet, sikrer leverancen af de nødvendige økonomiske og tekniske analyser og sikrer udarbejdelse af design, budgetter og business case. I den forbindelse indgår du i et bredt tværfagligt samarbejde, hvor dine gode samarbejdsevner i kombination med din tekniske, system- og forretningsmæssige indsigt gør dig i stand til at udfordre de eksisterende løsninger på en konstruktiv måde, så vi opnår høj kvalitet i projektets leverancer.

Du kan se frem til et udviklingsorienteret job, hvor du bliver en forretningsmæssig nøgleperson, som igennem din faglighed og personlighed sætter dit fingeraftryk på udviklingen af det danske eltransmissionsnet, der sikrer den grønne omstilling og samtidigt fastholder den høje forsyningssikkerhed i Danmark.

Dynamisk projektleder med stor teknisk indsigt
Du har en solid projektledelseserfaring, der sikrer struktur, overblik og ledelseskompetencer til at projektlede og motivere din projektgruppe. Du har sandsynligvis en baggrund som stærkstrømsingeniør, men hovedsagen er, at du har en bred forståelse for elsystemet.

Du er en dynamisk person, der skaber fremdrift og har mod på og lyst til at arbejde med mange forskellige områder inden for teknik, økonomi, interessenthåndtering og generel projektledelse. Samtidig involverer og inddrager du projektdeltagere for at skabe et udbytterigt og tillidsfuldt samarbejde, men har også gennemslagskraften til at skære igennem, når der er behov for det. Sidst men ikke mindst kan du formidle svært teknisk stof på en letforståelig måde.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg". Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat - så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Per Holst på telefon 2324 3672. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.