Skip to main content
The job Senior projektleder/projektchef til byggeprojekter has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Har du erfaring med projektledelse, kan du være med til at motivere og drive en velfungerende projektorganisation, og har du lyst til at være med på nogle af vores spændende projekter? Så er det dig, vi søger som senior projektleder/ projektchef til vores byggeriafdeling i Aalborg. 

I afdelingen lægger vi stor vægt på at være en professionel, imødekommende og engageret samarbejdspartner for vores kunder. Som senior projektleder/projektchef bliver du ansvarlig for projektledelse af forskelligartet projekter i Aalborgområdet og det øvrige Nordjylland. Du vil få et særligt fokus på projekter, hvor vi er rådgiver for totalentreprenører.

Du vil blive ansvarlig for den overordnede projektledelse herunder styring af tid, økonomi og projektorganisationen. Dit fokus bliver at eksekvere projekter med fokus på at vi levere de rette leverancer, til kundens tilfredshed. Du vil udover projektledelse få arbejdsopgaver med tilbudsberegning og opsøgende salg, primært hos totalentreprenører. Den rette kombination af projektledelse og salg vil være afgørende for, at du lykkes i stillingen.

Du er en erfaren projektleder og har et smittende engagement
Du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende og har gerne suppleret din uddannelse med en projektleder- og/eller en økonomisk uddannelse. Du har erfaring med totalentrepriser og projektledelse af byggeprojekter med en totalprojektsum fra 20 mio. kr. og op - gerne fra en anden rådgivervirksomhed eller entreprenørbranchen. Det vægter særligt positivt, hvis du har arbejdet på større totalentrepriser i Nordjylland.

Du vil i hverdagen være i kontakt med mange mennesker både internt og eksternt. Derfor er det vigtigt, at du er præcis i din kommunikation og imødekommende, udadvendt og engageret i dit samarbejde med andre - særligt i forhold til dine kunder. Du har fokus på resultater, og sker der noget uventet i dine projekter, så skaber du dig hurtigt et overblik og handler.

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Kontaktinformation
Kontakt teamleder Tue Strøm på telefon 5372 1123, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 17. juni 2019. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder