The job Senior IT Consultant has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Har du nogle års erfaring med udvikleropgaver og har du lyst til at sætte dit fingeraftryk på fremtidens løsninger og samtidig gøre en forskel? Kan du se dig selv spille en afgørende rolle for dit teams og projekts fremdrift, og være inddraget i alle dele af processen - lige fra design og udvikling til sikring af, at vi leverer et produkt af høj kvalitet til kunden. Så er du måske vores nye kollega til rollen som Senior IT Consultant i Netcompany.

Netcompany søger lige nu IT profiler, der har lyst til at udfordre sig selv i en rolle der kræver høj teknisk faglighed, kombineret med en solid forretningsforståelse. Stillingen er en spændende mulighed for dig, der har lyst til at sidde i en rolle med ansvar for, at kundens krav og behov omsættes til færdige IT løsninger, der skaber værdi.

Arbejdsopgaver
Som Senior IT Consultant har du ansvaret for, at have overblikket over delprojektet, herunder afholdelse af daglige stand-ups, statusrapportering med kunden og/eller projektlederen. Du finder det gerne naturligt at påtage dig lederskabet i forhold til dine teammedlemmer, da der i rollen som Senior IT Consultant hurtigt vil komme teamledelsesopgaver. Dette ansvar kommer til udtryk ved, at du uddelegerer en passende mængde opgaver til hvert teammedlem og holder overblik over, om nogen sidder fast og har brug for en hjælpende hånd. Du leverer sparring, og følger op på, at teamet når i mål. Der vil altid være en projektleder tilknyttet projektet med det overordnede leveranceansvar, som du kan læne dig opad og lære af, så du bliver endnu mere skarp, når det kommer til ledelse og IT leverancer.

I Netcompany arbejder vi med et bredt udvalg af forskellige teknologier herunder .Net, C#, Java, Salesforce, Sharepoint, Dynamics CRM, Sitecore, ReactJS, Angular, Docker, Azure, AzureDevOps og Octopus. Netcompany bruger altid den teknologi, som er mest egnet til det specifikke projekt og gerne den nyeste teknologi. Det betyder, at du vil få lov til at arbejde med mange forskellige og nye teknologier.

Du vil typisk have en stor indflydelse på dit team og projekts fremdrift. Du leverer selv arbejde til tiden og af høj kvalitet, og hjælper teamet med at gøre det samme. I Netcompany lever vi af at levere projekter til tiden og i høj kvalitet, og som Senior IT Consultant vil du spille en helt essentiel rolle i denne fortsatte leverance.

Eksempler på dine arbejdsopgaver kan være:

  • Systemudvikling - både front-end, back-end og integrationer
  • Planlægning af arbejdsgange
  • Procesoptimering og kvalitetssikring
  • Omsætte kundes krav til design af nye funktioner
  • Analyse og design af den overordnede løsning for vores kunder
  • Daglig sparring med dit team for at sikre et højt teknisk og forretningsmæssigt niveau
  • Ledelsesansvar - hvilken grad afhænger af din erfaring fra tidligere jobs

Om vores nye kollega
Du har mere end 4 års erfaring fra IT branchen og kommer med en kandidatuddannelse indenfor Software Engineering, Datalogi, Information Technology eller lignende. Det er vigtigt, at du har din tekniske værktøjskasse i orden, er naturligt nysgerrig på nye teknologier og at du besidder en høj grad af integritet og professionalisme. Du ser det interessante i at få mulighed for at varetage ledelsesopgaver, samtidig med at du bibeholder et stærkt teknisk fokus.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med enten Java, .Net, C# eller lign.
  • Har været med til at udvikle og levere større IT løsninger
  • Har interesse i projektledelse og ser din karriere gå i den retning

Din udvikling
Når du starter hos os, indleder du, parallelt med dit arbejde, et forløb på Netcompany Academy - vores helt eget interne uddannelsesprogram. Vi tror nemlig på, at løbende uddannelse gennem hele din karriere, er central for optimal udvikling og læring. Netcompany Academy sikrer en kontinuerlig mulighed for at dygtiggøre dig uanset, hvor du befinder dig i vores organisation, og vi kan garantere, at du vil udvikle dig langt hurtigere end noget andet sted i branchen. I tæt samarbejde med din nærmeste leder får du mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver, teknologier og roller, så du selv kan præge din læring og karriere i Netcompany.

Om Netcompany
Netcompany blev grundlagt år 2000 og har hovedkvarter i København. I dag er vi et internationalt selskab med mere end +2000 medarbejdere i 6 lande. Vi er en rendyrket it-serviceleverandør af innovative, samfunds- og forretningskritiske løsninger, der fremskynder kundernes digitale omstilling gennem udvikling, vedligehold og drift af digitale platforme, kernesystemer og brugerflader. Vi leverer end-to-end IT services, fra analyser og rådgivning til implementering og drift, til en bred kundebase bestående af store og mellemstore Nordeuropæiske virksomheder fra forskellige industrier i de private og offentlige sektorer. Gennem årene har vi holdt fast i vores kerneværdier og er aldrig gået på kompromis med de kvaliteter, som vores virksomhed blev grundlagt på.

Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til HR.DK@netcompany.com

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, race, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.