Skip to main content
The job Sektionsleder til Vand Distribution has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vil du stå i spidsen for en innovativ sektion, der har ansvaret for distributionsnettet i Danmarks største forsyning, og være med til at sætte retningen for den digitale transformation?

Som sektionsleder for Distribution bliver du en del af det styrende lederteam i Drift Vand, der består af Vandkvalitet, Produktion og Distribution, som samlet beskæftiger mere end 120 medarbejdere.

Du bliver sektionsleder for Vand Distribution, som sikrer, at der døgnet rundt leveres vand til borgerne i hele vores forsyningsområde (mere end 1 mio. mennesker) og samtidig står for at fortsætte den digitale transformation med fokus på at effektivisere og automatisere vores daglige arbejde og introducere nye teknologier i samspil med vores samarbejdspartnere. Sektionen består af mere end 30 engagerede og dygtige medarbejdere, herunder en teamleder og fire fagkoordinatorer, som du bliver leder for.

Vandforsyningen er inde i en spændende udvikling, hvor blandt andet investering i ny infrastruktur (nye værker), en stor byudvikling (nye boligområder samt omlægninger af eksisterende ledninger), udfordringer med håndtering af pesticider og fortsat fokus på lavt vandspild er en del af hverdagen. Som sektionsleder vil du være med til at sætte retningen, så vi såvel i dag som i fremtiden kan fortsætte med at levere forsyningsløsninger med høj sikkerhed og kvalitet.

Som daglig leder i Drift Vand Distribution vil du have ansvaret for den overordnede planlægning og opfølgning på sektionsopgaver, udarbejdelse af personaleprognoser og kompetenceprofiler samt et tæt samarbejde med de øvrige ledere i Drift Vand og i resten af Vand- og Spildevandsområdet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udvikling af Distribution, herunder kompetencer, organisation og samarbejde med leverandører
  • Sikre den daglige drift af ledningsnettet i HOFORs forsyningsområde
  • Medvirke til at drive effektivisering, optimering og ny teknologi på tværs af HOFOR
  • Ansvarlig for økonomien i Distribution fordelt på 8 vandselskaber
  • Deltage i vores DDS-team og sikre præventivt arbejde vedr. hygiejne og arbejdsmiljø
  • Deltage i beredskabsarbejdet

Som leder i Drift Vand Distribution kommer du til at gå forrest og være inspirator og coach i forhold til at omsætte vores mission og vision samt nedbryde forretningsstrategien for Vand og Spildevand til konkrete mål for sektionen, som er målbare og tydelige for medarbejderne. Vi arbejder fokuseret på tværs af Vand- og Spildevandsområdet i HOFOR med en forretningsplan og en yderligere nedbrydning af denne i fokusplaner og driftsstrategier/handlingsplaner for hver sektion.

Vi sætter pris på din faglige stolthed og evne til at udvikle arbejdsopgaver og processer med det formål at effektivisere forsyningen. Vi arbejder aktivt med at styrke samarbejde på tværs af organisation og fagligheder, da alle forsyningerne i HOFOR arbejder mod den samme vision – at skabe bæredygtige byer. Du vil bidrage til at opnå ambitiøse mål, der gør en forskel for mennesker, virksomheder og miljø. Men mest af alt sætter vi pris på dine evner som leder og dine evner til at udvikle medarbejdere og skabe følgeskab.

Du er erfaren leder med brancheerfaring
Vi forventer først og fremmest, at du har solid erfaring med ledelse.  Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring fra forsyningsbranchen. Du evner at håndtere mange opgaver sideløbende, sætte mål og opfylde både daglige og langsigtede mål. Du tager ansvar, går til arbejdsopgaverne med en positiv indstilling og bidrager til at skabe resultater gennem godt samarbejde. I HOFOR arbejder vi målrettet med at optimere arbejdsgange og processer, og du skal derfor have sans for detaljerne og øje for forbedringsmuligheder.

Det er vigtigt, at du er god til at skabe gode relationer og trives i en rolle, hvor du dagligt har kontakt til mange kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Du er god til at opfange, hvad der er brug for hos andre og hjælper til. Du tager uopfordret initiativ til at hjælpe og sikre den bedste løsning for kunden eller HOFOR.

Virksomhedssproget i HOFOR er dansk, men noget af arbejdet vil kræve kommunikation på engelsk. Vi forventer, at du er flydende på dansk både mundtligt og skriftligt.

IT er et naturligt arbejdsredskab for dig, du er rutineret bruger af MS Office-pakken og har nemt ved at lære at bruge nye IT-systemer. 

Det er desuden et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ole Skytte på telefon 3010 6442.

Ansøgningsfristen er den 10. juni 2019.

Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse snarest muligt efter nærmere aftale.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder