The job Sekretariatschef has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Sekretariatschef til Industriens Uddannelser

Industriens Uddannelser søger en sekretariatschef, der med en synlig og nærværende ledelsesstil, høj integritet og passende gennemslagskraft kan skabe sammenhæng og resultater på et vigtigt, stort og komplekst uddannelsesområde med mange ambitiøse interessenter.  

Selvstændigt ansvar
Som sekretariatschef bliver det dit ansvar at betjene Industriens Fællesudvalg og dets formandskab på en professionel, tillidsskabende og effektiv måde. Med det følger et ledelsesansvar for ni kompetente medarbejdere, en bred portefølje af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser, budgetansvar samt ansvar for udviklingsprojekter og videngenerering til brug for udvikling af uddannelserne.   

Kernen i dit job er troværdig ledelse og pålidelig administration. Du skal på den ene side være stærk til at planlægge, organisere, styre, budgettere, optimere arbejdsprocesser og løse problemer. På den anden side skal du kunne identificere udviklingspotentialer, fastlægge retning, skabe tilslutninger til forandringer samt motivere og inspirere. 
 
Din profil 

  • Du har en relevant videregående uddannelse kombineret med en solid erhvervserfaring og dokumenteret talent for ledelsesopgaven
  • Du lykkes, fordi du har en stil og personlighed, der skaber tillid og respekt hos både medarbejdere, ledere, samarbejdspartnere og de organisationer, du kommer til at arbejder for
  • Du er skarp både på forandringsledelse, projektledelse, kommunikation og forhandling
  • Du har styr på detaljerne og mange komplekse opgaver, og du kan arbejde analytisk, evaluerende, kvalificerende med relevant lovgivning, uddannelsesteknik, økonomistyring, koordinering og kontraktstyring
  • Du er god til at gribe en idé og kvalificere den - uanset om det handler om udvikling af en konference, nye tekniske fag eller en markedsføringsopgave
  • Du har, eller ønsker at opbygge, faglig indsigt omkring arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser, og du kan forstå de tilhørende problemstillinger 
  • Du har stor interesse for - og gerne erfaring med - arbejdet i et paritetisk miljø, kendskab til industrien, dens organisationer og til det danske erhvervs- og efteruddannelsessystem
  • Eksternt skal du være opsøgende og engageret i at skabe og opbygge værdifulde alliancer i virksomheder, uddannelsessektoren og relevante brancher

Udvikling 
Du refererer til vores direktør, og du bliver medlem af direktionen og vores ledergruppe. Dermed kommer du til at spille en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle - ikke blot din egen afdeling - men hele Industriens Uddannelser. Du skal have blik for helheden, være troværdig og loyal i et ledelsesteam, stærk til at samarbejde på tværs, og du kan koordinere opgaveløsning med flere parter. 

Du skal finde det meningsfyldt og vigtigt at arbejde med uddannelser, der bidrager til udvikling af industrien og dens medarbejdere. Vi er en del af noget større og arbejder hver dag for medlemmerne af 25 arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. 

Hvem er vi
Centralt placeret i hjertet af København er vi 60 engagerede medarbejdere, der arbejder med at administrere og udvikle 39 erhvervsuddannelser og knap 1.000 arbejdsmarkedsuddannelser til hele industriens område, hvor betydningen af digitalisering, robotteknologi og hyperfleksibel automation er aktuelle fokusområder. Vi administrerer tre kompetencefonde og en række større projekter på vegne af arbejdsmarkedets parter. Vi er en selvejende institution, der er stiftet af Dansk Industri, Dansk Metal og 3F. Du kan læse mere om os, vores vision, vores pejlemærker, de organisationer vi arbejder for og om vores opgaver på iu.dk.  

Din ansøgning
Din ansøgning sendes til chefsekretær Janne Ebbesen via "Ansøg" linket senest den 27. februar 2019. Der holdes indledende samtaler i uge 10.  

Yderligere oplysninger kan fås hos direktør Henrik Amdi Madsen på tlf. 2144 0765 eller sekretariatschef Morten Ørnsholt på tlf. 2949 4592. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder