Skip to main content
The job Samarbejdsorienteret it-arkitekt has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Samarbejdsorienteret it-arkitekt til Vejdirektoratet
Er du erfaren it-arkitekt - eller har du ambitioner om at blive det? Vil du være med til at sætte dagsordenen for Vejdirektoratets IT og drive udviklingen af den fremtidige it-arkitektur? Navigerer du sikkert i en verden med et komplekst og omfattende systemlandskab og mange integrationer? Og kan du rådgive projekterne til de bedste løsninger? Så har vi brug for dig!

Vejdirektoratet er på en moderniseringsrejse fra et fragmenteret systemlandskab On-Premis til et mere sammenhængende systemlandskab med et cloud-first-princip baseret på microservices og eventbaseret arkitektur. Der træffes dagligt væsentlige og retningssættende valg i teamet, så det er afgørende, at arkitekturen flugter med interne værdier og strategier.

Dine opgaver
Som it-arkitekt kommer du til at arbejde med løsningsarkitektur i projekterne og med entreprise arkitektur i det omfang, det er nødvendigt for at understøtte løsningsarkitekturen. Du vil blive en vigtig spiller i forhold til at udvikle Vejdirektoratets nye rammearkitektur, vedligeholde den og vejlede dine kolleger om god praksis inden for it-arkitektur. 

Du kommer til at indgå som en naturlig del af vores projekter og skal sikre, at vores applikationer, platforme, integrationer og infrastrukturer er skalerbare, robuste, dokumenterede og fremtidssikrede.

Du kommer til at arbejde i feltet mellem forretningsprocesser og tekniske muligheder og samarbejde med forskellige faggrupper, så det er vigtigt, at du både er dygtig til at lytte og formidle, og at du opbygger gode relationer. 

Dine primære opgaver vil være at:

  • Fastlægge krav i tæt samarbejde med projektledere og leverandører  
  • Designe den tekniske it-rammearkitektur og tekniske løsninger ud fra behov og fastsatte rammer 
  • Fungere som sparringspartner for projektledere m.fl. i forbindelse med systemmæssige valg, kravspecifikation og vurdering af løsninger 
  • Bidrage til at sikre overblik over eksisterende arkitektur, snitflader og data, og medvirke til, at principper, retningslinjer og standarder efterleves 
  • Styrke udviklingen af servicearkitektur på følgende faktorer: hastighed, tilgængelighed, integration og stabilitet 
  • Være med til at sikre en modularisering af softwarearkitekturen.

Din profil
Vi forventer ikke, at du selv kan alt, men vi forventer, at du kan bidrage til, at vi sammen kan (næsten) alt. Derfor kan du tage imod og give feedback, indgå i sparringsseancer og aktivt opsøge den fælles erfaring og viden.

Vi forventer, at du har:

  • Relevant videregående uddannelse indenfor datalogi eller IT-arkitektur eller alternativt har erfaring med områderne
  • Praktisk erfaring med at udarbejde rammearkitektur og it-løsningsarkitektur i it-udviklingsprojekter – hvis du er nyuddannet, har du interessen og lysten til at lære det
  • Solide kommunikative evner, så du kan formulere dig præcist både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk og formidle dit arbejde til forskellige interessenter

Som person kan du: 

  • Samarbejde projektorienteret og indgå naturligt i teamarbejde 
  • Gøre det komplekse enkelt og finde løsninger, der bidrager til forretningens udvikling og digitalisering 
  • Arbejde målrettet, resultatorienteret og med gennemslagskraft 
  • Se sammenhænge og helheder uden at miste fokus på detaljen 
  • Sprede godt humør og medvirke til en pragmatisk tilgang til opgaveløsningen

Om os
Du bliver en del af teamet for data og arkitektur. Teamet har allerede to ansatte it-arkitekter og en række faste eksterne konsulenter tilknyttet. Vi sætter pris på et uformelt miljø, hvor vi giver hinanden mulighed for at tilrettelægge en arbejdsdag, der kan være travl, men stadig giver tid og plads til familie.

Teamet er en del af afdelingen ”Strategi og forretningsudvikling”, som udover gennemførelse af digitaliseringsprojekter bl.a. har ansvaret for porteføljestyring af digitaliserings- og it-projekter, informationssikkerhed, it-governance, it- og digitaliseringsstrategi samt rådgivning af virksomheden ift. it- og digitaliseringsmuligheder.

I Digitalisering- og It-området er vi ca. 55 medarbejdere, og vi er organiseret i tre afdelinger: ”Strategi og forretningsudvikling”, ”Udvikling og vedligehold” og ”Drift og Support”  

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Afhængig af kvalifikationer og erfaring kan der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng).

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Flemming Bang på telefon 5161 3381.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest søndag den 26. april 2020. Afholdelse af samtaler vil afhænge af udviklingen ift. COVID-19 situationen.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.