The job Reprocessing Specialist has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Kunne du se dig selv i et dedikeret team der arbejder med genbehandlings-/ reprocessingsmetoder til vores medicinske produkter, som hjælper læger på hospitaler og klinikker verden over? Hvis ja - er det dig, vi søger til stillingen som Reprocessing Specialist.

Vi er i gang med at udvikle en ny afdeling, som skal udbygge kompetencer indenfor Materiale videnskab, med materiale complience, biokompatibilitet og reprocessingsmetoder. Afdeling bliver en del af produktudviklingen, hvor vi bidrager til udviklingen af forskellige medicinske ultralydsprodukter.

Som Reprocessing Specialist bliver du del af et mindre team, som har globalt samarbejde med vores produktion i USA, interne og eksterne laboratorier samt samarbejdspartnere. Teamet har til ansvar at indføre og vedligeholde godkendte reprocessingsmetoder. Vi samarbejder med R&D, QA, RA, service, salg og marketing om at supportere vores kunder med den nyeste vejledning for alle vores produkter.

Udbuddet af nye reprocessingsmetoder indenfor rengøring, desinfektion og sterilisation til medicinsk udstyr er i rivende vækst, samtidig med at myndighedskravene på området stiger verden over. Derfor glæder vi os at kunne byde dig velkommen.

Du vil deltage i flere projektfaser med koordinering af reprocessings analyser, tests, implementering og anvendelse af metoder til medicinske ultralydsprodukter. Dette gælder både nyudvikling, opdateringer og ændringer. Derudover skal du holde dig opdateret med kundebehov, trends og relevant lovgivning, samt regulering fra bl.a. EU og FDA, for at sikre at BK Medical følger med udviklingen indenfor området.

Faglig profil:

  • Din uddannelsesmæssige baggrund kan være flere, da jobbet indholdsmæssigt breder sig over kendskab til materialer i medicinsk udstyr, kemiske påvirkninger af materialer og mikrobiologi til lovgivningskrav. Vi forestiller os, at du besidder en uddannelse som ingeniør, farmaceut eller har en anden relevant cand.scient. baggrund
  • Du har erfaring med reprocessing af medicinsk udstyr, eller med produkter/metoder der bruges til reprocessing af medicinsk udstyr
  • Du har erfaring med at arbejde i regulerede områder, som indenfor medicinsk udstyr eller i den farmaceutiske industri
  • Gerne erfaring med projektledelse af mindre projekter
  • Du behersker engelsk både i skrift og tale

Personlig profil:

  • Glad, serviceminded og imødekommende
  • Er en god koordinator der sætter en dyd i at følge op og få afsluttet sager
  • Team player der også kan arbejde selvstændigt
  • Trives i et miljø med konstant udvikling og nye udfordringer
  • Meget proaktiv og vidensdelende i hverdagen, og bidrager gerne til forbedringer og effektivisering
  • Engageret, struktureret og løsningsorienteret
  • Systematisk, grundig og har stort overblik, samtidig med at du har fokus på detaljen
  • Trives med at have en stor kontaktflade, både i Danmark og udlandet

Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor der er tillid til den enkelte og derfor rig mulighed for at påvirke løsninger og arbejdsopgaver. Du bliver en del af en kultur, hvor der er rum til at være kreativ, og hvor der er åbenhed for nye ideer, tanker og bedre måder at gøre tingene på. Du vil derfor opleve, at du får mulighed for at påvirke løsninger og
arbejdsopgaver.

Afdeling for Materiale videnskab er placeret i vores europæiske hovedkontor i Herlev, hvor en række sociale aktiviteter drives af kollegerne og hvor kulturen bærer præg af en afslappet omgangstone, højt til loftet og stor tillid til den enkelte.

Gå ind på https://www.bkmedical.com/careers/international/ og læs mere om os. Her kan du downloade en mere detaljeret PDF om jobbet, afdelingen, kommende kolleger, virksomheden og produkterne. 

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte Jens Weirsøe, Vice President Quality & Regulatory på tlf.: 4452 8146 eller send en e-mail til jweirsoe@bkmedical.com, hvorefter du vil blive ringet op. 

Vi holder løbende samtaler

Send din ansøgning på dansk eller engelsk til via knappen 'Ansøg'.
Mærk ansøgningen: Reprocessing Specialist

Skriv venligst i ansøgningen, at du har fundet jobbet på Jobfinder