The job R&D Ingeniør - wireless kommunikation has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Befinder du dig godt i et udviklingsmiljø, hvor din indsats gør en forskel? Har du erfaring med udvikling af firmware/embedded software og hardware indenfor wireless kommunikation? Er du innovativ med erfaring i de nyeste teknologier? Så er du den nye R&D Ingeniør, vi søger til udvikling af nyt, spændende produkt.

Ellab er en innovativ og international virksomhed i rivende vækst, og vi udvider nu vores udviklingsafdeling for at kunne fortsætte vores position som de førende på markedet indenfor højpræcisionsmåleudstyr til life science- og fødevareindustrien. Som vores nye medarbejder vil du få en stor rolle med indflydelse på udviklingen af produkter indenfor wireless kommunikation. Vores produkter er kendetegnet ved avanceret teknologi, høj kvalitet og brugervenlighed. Du vil indgå i vores R&D Hardwareteam med 9 dygtige medarbejdere, som alle udvikler udfordrende firmware- og hardwareløsninger, og hvor innovation og samarbejde er nøgleord for at få succes.

Arbejdsopgaver:

  • Udvikling af firmware og hardware til wireless kommunikation i nyt produkt
  • Deltagelse i problemløsning og optimering af produkter med wireless kommunikation
  • Deltagelse i test af samlede løsninger
  • Forståelse for at omsætte brugerønsker/krav til færdig firmware og hardware

Kvalifikationer:

  • Ingeniøruddannet
  • Min. 3 års erfaring med udvikling af firmware og hardware til wireless kommunikation
  • Erfaring med trådløse protokoller
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Det er en fordel, hvis du også har:

  • erfaring med batteridrevet elektronik
  • erfaring fra en produktionsvirksomhed
  • erfaring med at arbejde efter ISO9001
  • kendskab til temperatur-, fugtigheds- og trykmålinger

Personlige kompetencer:

  • Innovativ, kvalitetsbevidst, målrettet og med stort drive
  • Udadvendt med lyst og evne til at arbejde på tværs af faggrupper
  • Personligt engagement, som medvirker til at drive processerne frem mod målet

Ellab tilbyder:

  • Spændende faglige udfordringer i en international og innovativ virksomhed i vækst
  • Dynamisk og uformelt arbejdsmiljø
  • Fleksibel arbejdstid
  • Konkurrencedygtig løn og vilkår
  • Mulighed for fri anvendelse af Ellabs eget fitnessrum samt mulighed for tilmelding til frokostordning og sundhedsforsikring
  • Velfungerende personaleforening med sociale arrangementer

Ellab er en solid virksomhed med stolte traditioner og god vækst på markederne i hele verden. En stor udviklingsafdeling sikrer, at vores produktsortiment løbende vedligeholdes og tilføres faciliteter, som styrker vores konkurrenceevne. Det daglige samarbejde bygger på gensidig respekt og er med til at gøre det sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde.

For yderligere oplysninger om jobbet kan du kontakte R&D Hardware Manager James Jacobsson på tlf. +45 5381 5615.

Sådan søger du:
Ansøgning inkl. CV, relevante bilag og referencer sendes senest d. 20. oktober 2019 til Ellab A/S via mail ved at klikke på linket 'Ansøg'. Angiv venligst "R&D Ingeniør - wireless kommunikation" som emne på ansøgningen. Relevante kandidater vil løbende blive kaldt til samtale.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.