Skip to main content
The job Rådgiver til energioptimering hos fjernvarmekunder has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vil du være en del af en virksomhed, hvor energi, miljø og bæredygtighed er højt på den strategiske dagsorden?

I HOFOR tænker vi grønt i alt, hvad vi gør. Det gælder både internt i virksomheden og hos vores kunder.

Internt betyder det, at vi vil sikre, at der opnås energibesparelser i HOFORs egne byggerier, fx vores store kraftvarmeværk, bygninger med varme- og vandproducerende installationer (fx vekslerstationer og vandværker til forskellige forsyningsspecifikke formål) og bygninger, der anvender varme, ventilation, el, køling mv. Du kommer til at bidrage til målopfyldelsen om energibesparelser i tæt samråd med dine kolleger.

Som vores nye energirådgiver vil du også indgå i et samspil med vores kunder om at få deres varmeanlæg til at køre optimalt til gavn for energisystemet, energiproduktionen, fjernvarmenettet og varmeforbruget. Ofte skal kunderne hjælpes til at indregulere deres anlæg korrekt og få energistyringen til at fungere optimalt.

Du vil både arbejde internt i HOFOR med energirådgivning på vores egne bygninger og samtidig fungere som HOFORs ansigt udadtil i forhold til vores fjernvarmekunder– det er 99% af ejendommene i Københavns Kommune.

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at:

  • Udpege, igangsætte og indfri energibesparelser i HOFORs bygninger, som omfatter alt fra vores kontorbygninger til Amagerværket.
  • Anvende rapporteringsværktøjer til at dokumentere og synliggøre resultater
  • Yde rådgivning til HOFORs eksterne fjernvarmekunder ved at assistere i forbindelse med indreguleringen af deres anlæg og foreslå energirigtige løsninger for kundens varmeinstallation
  • Rådgivning af varmekunderne i deres anvendelse af HOFORs energistyringsprodukt, ForsynOmeter
  • Anvende og udvikle kundeafdelingens processer
  • Anvende IT-systemer, der håndterer kundernes energispareindsats
  • Bidrage til teamets samlede udvikling og videndeling om relevante, tekniske emner

Du bliver en del af teamet Energirådgivning, hvor du får otte dygtige kolleger. Teamet er en del af sektionen Målerdata, der hører under HOFORs samlede Kundeafdeling.

Du bliver en del af en virksomhed, der sætter pris på din faglighed, og vi vil bidrage til, at den bliver styrket yderligere.

Dine kompetencer
Vi forstiller os, at du er uddannet fx ingeniør, maskinmester, VVS-specialist eller på anden vis har oparbejdet tilsvarende kompetencer til at være HOFORs tekniske specialist på bygningers energiforbrug, dvs. klimaskærm, varme, ventilation og el.

Du har minimum fem års erfaring med intern- og ekstern energirådgivning og er måske også EMO-certificeret.

Det er vigtigt, at du trives i en udadvendt funktion med daglig kontakt til både teknikere og ikke-teknikere- både kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Generelt kan du lide et job, hvor du løser opgaver, der indeholder analyse- og dokumentationsarbejde. Du har haft en rigtig god arbejdsdag, når du har hjulpet en kunde og ydet en service, der er bedre, end de måske havde forventet.

Du tager ansvar for dine opgaver og går til dem med en positiv indstilling. Du sætter pris på det gode samarbejde med dine kolleger og vil gerne dele din viden, så flere kan få gavn af den.

Virksomhedssproget i HOFOR er dansk, og vi forventer, at du er flydende i skrift og tale. IT er et naturligt arbejdsredskab for dig, du er rutineret bruger af MS Office-pakken og har nemt ved at lære nye IT-systemer.

Det er desuden et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Bliv en del af en større udvikling
Det er HOFORs vision at skabe bæredygtige byer. Det gør vi for kunderne, virksomhederne og miljøet. Vi renoverer, bygger nyt og optimerer hele tiden vores forsyningsløsninger, og det er dette arbejde, du vil hjælpe med som energirådgiver.

Du kan læse mere om HOFOR som virksomhed og vores vision om at skabe bæredygtige byer på www.hofor.dk/baeredygtige-byer/

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Erna Nyvang på telefon 2795 2762 eller energirådgiver Carsten Nielsen på telefon 2795 3022 (primært efter 28. juli).

Ansøgningsfristen er den 11. august 2019. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i sidste halvdel af august måned.

Forventet ansættelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder