The job Projektudvikler til Solcelleparker has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

”Jeg har været ansat hos HOFOR i et år, og jeg har allerede fået en masse tillid og udfordringer i forbindelse med, at jeg er blevet onboardet på store og spændende sol-og landvindprojekter. Vores mål om at skabe et væsentligt bidrag til København Kommunes vision om en CO2-neutral hovedstad i 2025 har stor betydning for mit drive, og jeg er stolt over at bidrage hertil. Vi har et super team, som supplerer hinanden godt og som hjælper hinanden på kryds og tværs, når der er brug for det. Vi har alle en høj grad af ansvarlighed for vores projekter, og desuden har vi gode sociale relationer på tværs af alle sektionerne i vores afdeling, hvilket jeg sætter meget pris på,”- fortæller Benedicte Voltelen, Projektudvikler i Landvind & Sol.

Solceller har voksende strategisk betydning for HOFOR. I sektionen Projektudvikling – Landvind & Sol, som du bliver en del af, har vi netop etableret vores første solcellepark, som består af ca. 60.000 solcellepaneler, med en samlet effekt på 20 MW. I maj blev parken tilsluttet det offentlige elnet, og vi leverer nu grøn strøm til 4.000 familier. En vigtig sidegevinst ved solparkerne er, at de kan bidrage til at beskytte grundvandet og biodiversiteten.

Som vores nye projektudvikler vil du, i samarbejde med Benedicte og de andre kolleger i afdelingen og organisationen, drive dialog med myndigheder og lodsejere i forbindelse med at finde, udvælge og aftale opstilling af solcelleparker.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver bliver at:

  • Sikre succesfult projektledelse og projektudvikling af nye solcelleparker
  • Skabe dialog og forhandling med myndigheder, lodsejere og andre samarbejdspartnere
  • Igangsætte og drive kommunikationen med borgerne i lokalområdet
  • Udarbejde business cases som grundlag for investeringsbeslutninger

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med kollegerne fra hele afdelingen Vind & Energihandel, rådgivere og eksterne samarbejdspartnere. Afdelingen består af 18 dygtige og engagerede medarbejdere, som arbejder inden for områderne Landvind, Sol, Havvind samt Drift og Asset Management.

Du får et selvstændigt og udfordrende job, hvor du er med til at præge udviklingen i de kommende år inden for HOFORs solcelleforretning. I HOFOR tilbyder vi god mulighed for personlig og faglig udvikling, og vi lægger vægt på et godt og sundt arbejdsmiljø, hvor arbejde og privatliv er i balance.

I forbindelse med jobbet må der påregnes op til ca. 30-40 rejsedage om året i Danmark.

Erfaren projektudvikler der kan følge opgaverne succesfuldt i mål
Vi forventer, at du er erfaren projektudvikler fra sol- eller vindbranchen, og vi forestiller os, at du har en uddannelse som ingeniør, landinspektør, geograf eller har en økonomisk baggrund.

Det er væsentligt, at du har stærke kompetencer inden for projektledelse, økonomiske analyser, styring af interessenter og kommunal planlægning på solcelle-området (alternativt vindområdet).

Som person er du fleksibel og serviceorienteret i din omgang med kolleger og kunder og god til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige interessenter. Du arbejder selvstændigt og igangsætter gerne selv projekter, som du sikrer at følge succesfult i mål. Du er vedholdende og resultatorienteret samt formår at sætte realistiske mål.

Virksomhedssproget er dansk, og det er derfor et krav, at du kan kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk.

Det er desuden et krav, at du er i besiddelse af gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Bliv en del af en større udvikling
Som en del af HOFOR er du en del af Danmarks største forsyningsselskab og med til at skabe fremtidens forsyning. Vi har store ambitioner, og du vil bidrage til opnåelsen af Københavns Kommune mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Produktion af vedvarende energi er en væsentlig forudsætning for at realisere denne målsætning, og derfor opfører vi solceller og vindmøller flere steder i landet.

Læs mere om vores vision om at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer og om vores solcellepark syd for Lemvig på hofor.dk/nyhed/hofors-foerste-store-solcellepark

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Hans Jakob Martinsen på telefon 2795 4698.

Ansøgningsfristen er den 23. august 2020.
Vi forventer løbende at afholde ansættelsessamtaler og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse snarest muligt.
Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”søg stillingen”.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.