Skip to main content
The job Projektledere til Byggeri København – én af Danmarks største bygherrer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

København er midt i en rivende udvikling. Byen har etableret sig som et internationalt forbillede for byudvikling og moderne storbyliv i det 21. århundrede og vokser med omkring 10.000 indbyggere årligt.

Byens vækst betyder, at der er stor efterspørgsel på de kommunale velfærdstilbud, og at Københavns Kommune derfor i de kommende år skal bygge nye skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg, sociale institutioner og kulturinstitutioner i et historisk stort omfang. Denne opgave påhviler Byggeri København, der er kommunens bygherreorganisation og en koncernenhed i Økonomiforvaltningen.

Som en konsekvens af forårets COVID-19 pandemi er kommunernes anlægsloft for 2020 blevet suspenderet, og Byggeri København står foran at skulle igangsætte en række renoveringer og nybyggerier til gavn for byens borgere.

Til den opgave søger vi medarbejdere med bygherreprofil.

Om Byggeri København
Vi er ca. 90 medarbejdere, som er ansvarlige for omtrent 150 igangværende byggeprojekter, der både omfatter renovering og nybyggeri, særligt for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen. Byggeri København har som ansvar at bygge videre på Københavns tradition for gedigent offentligt byggeri af høj arkitektonisk kvalitet med grønne ambitioner og udvikling af bæredygtigt byggeri.

Vores samlede projektportefølje er på ca. 7 mia. kr., og vi har hidtil haft en årlig omsætning på ca. 1,6 mia. kr., men skal nu til at bygge for noget mere.

Som hele kommunens bygherreorganisation har vi en bred kontaktflade både internt i kommunen til fagforvaltningerne og Økonomiforvaltningen og eksternt til rådgivere og entreprenører, herunder aktørerne i vores to strategiske partnerskaber. Vi har et erklæret mål om at levere mere byggeri for pengene og om at levere byggeri, der står færdigt til tiden, som er langtidsholdbart, og som fungerer i hverdagen for brugerne og borgerne.

Om dig
Vi forventer at du har mere end fem års erfaring indenfor byggesektoren eller som bygherre – for eksempel som arkitekt, ingeniør eller konstruktør.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har evne og lyst til at sidde for bordenden i projekters forskellige faser
  • vil være med til at træffe væsentlige beslutninger i tæt samarbejde med projekters mange interessenter og aktører, eksempelvis forvaltninger, rådgivere og entreprenører
  • har proces og dialog som stærke redskaber, både internt og eksternt
  • vil udvikle dine evner indenfor projektledelse og styring
  • har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
  • har sans for detaljen og formår både at skabe fremdrift og sikre præcis projektstyring med flair for både økonomi- og risikostyring

Vi tilbyder:

  • muligheden for at arbejde sammen med professionelle og erfarne projektledere i én af de største offentlige bygherreorganisationer
  • komme over på den anden side af bordet og få anden forståelse og erfaring med bygherrerollen
  • planlægning og styring af dine projekter i tæt dialog med rådgivere, entreprenører, forvaltninger og øvrige involverede parter
  • et tæt samarbejde med Byggeri Københavns jurister, projektøkonomer og andre projektledere om projektets faser
  • deltagelse i udviklingsprojekter, hvor du bidrager med viden og erfaring til leverancer, der gør Byggeri København til en endnu mere professionel bygherre
  • udfordrende opgaver i en travl og afvekslende hverdag
  • et stort netværk af kompetente, engagerede og hjælpsomme kolleger

Der er tale om faste stillinger. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Ansættelse forventes at ske efter aftale.  

Vil du vide mere?
Læs mere om ByK på http://byk.kk.dk.

Har du spørgsmål, kan du kontakte kontorchef Lars Wang Maarbjerg på 2133 0087 eller økonomichef Frej Leilund på 5162 5966.

Søg via linket senest fredag den 1. maj 2020
Vi forventer at afholde første samtaler ultimo uge 20 og anden samtaler i uge 21.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Økonomiforvaltningen 
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Vi arbejder for overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget og understøtter derved kommunale beslutningsorganer på højeste niveau. Sideløbende varetager vi de overordnede, koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, personale, fysiske planlægning, administration, beredskab, kommunikation og den generelle udvikling af byen. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.