Skip to main content
The job Projektleder til spændende it-infrastrukturprojekt  has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vil du bidrage til arbejdet med at gøre Rigsarkivet til Danmarks digitale hukommelse? Så skal du søge stillingen som projektleder hos os.  Vi søger nu en projektleder, som har praktisk projektledelseserfaring samt en god teknisk forståelse, og som i første omgang skal stå i spidsen for et projekt, der skal videreudvikle vores it-infrastruktur til modtagelse og bevaring af data og arbejde med effektivisering af processerne i forbindelse hermed.  
 
Stillingen er til besættelse 1. april 2019 eller efter aftale. Den er placeret i Rigsarkivets afdeling for Indsamling og Bevaring, området for Digital Bevaring og Oparbejdning (DBO).  Arbejdsstedet er Rigsarkivets bygninger på Kalvebod Brygge i København.  
 
DBO har ansvaret for modtagelse, langtidsbevaring og oparbejdning af digitalt skabte data til videre anvendelse, bl.a. til forskningsformål. Data kommer primært fra den offentlige sektor. Området har i øjeblikket 18 ansatte. 
 
Stillingsbeskrivelse 
Det danske samfund er blevet digitalt, og mere og mere af den information, som skal bevares for eftertiden findes derfor i digital form. Rigsarkivet har i mange år arbejdet med bevaringen heraf og er blandt de førende arkiver i Europa på området. Den hastige teknologiske udvikling udfordrer imidlertid vores praksis, og vi har behov for at videreudvikle og optimere vores system til modtagelse og bevaring af de stigende datamængder, som vi modtager og har ansvar for.  
 
Som projektleder skal du i de kommende år lede et projekt, der skal identificere de forretningsmæssige behov for it-understøttelse samt muligheder for effektivisering af de processer, der handler om at skabe, modtage og bevare digital information. Projektet skal i den forbindelse udarbejde kravspecifikationer og foretage markedsanalyser m.v. Du skal selv kunne bidrage til analysearbejdet og stå for indkøb af konsulentydelser. Vores projektorganisation følger statens it-projektmodel. Du vil få ansvaret for, at projektet har den aftalte fremdrift, og at leverancerne har den rigtige kvalitet og holder sig indenfor budgettet og den aftalte tidsmæssige ramme. Du skal have fokus på projektets gevinstrealisering og arbejde aktivt med at involvere de relevante interessenter. Projektet er i idéfasen, og du vil derfor have gode muligheder for at påvirke projektets indhold og planlægning. 
 
Kvalifikationer 
Til dette arbejde har vi behov for en person med følgende kvalifikationer:  

  • en relevant kandidatuddannelse, som eksempelvis datalog eller ingeniør, eller tilsvarende kompetencer opnået på anden vis 
  • gode, dokumenterede projektlederkompetencer gerne suppleret med en Prince2 certificering eller anden projektlederuddannelse/-certificering 
  • erfaring med styring af it-projekter i staten 
  • erfaring med indkøb af konsulentbistand 
  • evne til at formulere sig mundtligt og skriftligt, også på engelsk  

Det er en fordel, hvis du har 

  • erfaring med udarbejdelse af kravspecifikationer 
  • erfaring med at modellere forretningsprocesser med BPMN eller tilsvarende 
  • bredt kendskab til it, både hardware og software  

Vi forventer, at du som person: 

  • er udadvendt og er god til at skabe kontakter og netværk 
  • kan lide at arbejde både selvstændigt og i teams 
  • er velformuleret og resultatorienteret  
  • er metodisk, analytisk og kvalitetsbevidst  
  • er engageret og ansvarsbevidst  

Vi tilbyder 
Et fagligt udfordrende job med spændende arbejdsopgaver, hvor du kan være med til at sikre bevaringen af den digitale del af vores fælles hukommelse.  
Vi har en 37 timers arbejdsuge med fleksible komme-gå-tider, så familie og arbejdsliv hænger sammen. Vi lægger vægt på et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor man løser opgaver i samspil med sine kolleger.  
 
Ansættelsesvilkår 
Stillingen vil blive aflønnet i henhold til relevant overenskomst. Vi forestiller os en løn på specialkonsulentniveau, med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer. 
Vi indhenter straffeattest. 
 
Ansøgning 
Du kan søge stillingen via "Ansøg" linket herefter ’Om Os' og derefter ’Job hos Rigsarkivet’. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ’Søg stillingen’ nederst på siden. 
 
Ansøgningen skal indeholde fuldstændigt curriculum vitae og dokumentation for relevant uddannelse og faglige kvalifikationer. Ansøgning med bilag skal være fremme senest fredag den 8. februar 2019. 
 
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos områdeleder, chefkonsulent Jan Dalsten Sørensen på tlf.: 4171 7246, jds@sa.dk  eller vicedirektør Kirsten Villadsen Kristmar på telefon 4171 7228, kvk@sa.dk 
 
Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.sa.dk  
 
Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning i personalet som muligt, hvorfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder