The job Projektleder til spændende anlægs- og genopretningsopgaver has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vej -og Ejendomscenteret søger projektleder til spændende anlægs- og genopretningsopgaver i Ringsted Kommune

Vil du være med til at opbygge kulturen i et nyt team? 
Vej- og Ejendomscenter, Byg & Anlæg i Ringsted Kommune søger en projektleder til de mange spændende projekter, som Ringsted Kommune står over for i de kommende år. Byg- & Anlæg varetager bl.a. rådgiver- og bygherrerollen for kommunale ejendomme.

I Vej- og Ejendomscenteret er vi godt 100 medarbejdere fordelt i fire teams. Du bliver en del af en dynamisk afdeling med bredt sammensatte kompetencer. Du vil blive tilknyttet Team Byg- & Anlæg med 15 medarbejdere, som bl.a. består af ingeniører og bygningskonstruktører. Vi er en enhed med mange nye medarbejdere og vores fælles kultur er under opbygning. Du får derfor muligheden for at være med til at forme og præge din fremtidige hverdag.
Vi arbejder sammen på tværs af kommunens faggrænser, for i fællesskab at skabe de bedste løsninger for Kommunens borgere og ansatte.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Projektleder på større og mindre byggeprojekter
  • Dialog med brugere af kommunale bygninger, borgere, håndværkere og rådgivere
  • Udarbejdelse og præsentation af beslutningsgrundlag for politikere.
  • Sparring med andre projektledere i forbindelse med større byggeprojekter
  • Du vil indgå i en projektorganisation i forbindelse med større byggeprojekter 

Vi forventer, at:

  • Du har erfaring fra rådgiver-/entreprenørbranchen eller fra en offentlig bygherreorganisation og har erfaring med gennemførsel af mange og alsidige byggeprojekter
  • Du har en god byggefaglig baggrund, for eksempel som ingeniør eller bygningskonstruktør
  • Du er god til at sætte rammerne for et byggeprojekt og kan selvstændigt styre et projektforløb
  • Du har erfaring med projektledelse og økonomistyring af større og mindre byggerier
  • Du har lysten til og kan begå dig i en politisk ledet organisation
  • Du har gode evner i skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Du er udadvendt, positiv og har gode evner til at kommunikere med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Du har humor og lyst til kollegialt samvær
  • Du får mulighed for indflydelse i en travl hverdag med varierende opgaver og dialog med direktion og politikere

Vi tilbyder: 

  • En fagligt spændende arbejdsplads med et aktivt miljø
  • En dynamisk enhed med plads til fælles udvikling
  • En enhed som arbejder samarbejds- og tillidsorienteret
  • Et fysisk og mentalt åbent arbejdsmiljø med gode kollegaer og ledelse
  • God sparring i din udvikling som projektleder og bidrag til at skabe et fagligt stærkt ejendomsteam 

Vi bryster os af, at Ringsted Kommune er Midt i mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil

Flere oplysninger:
Har du spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Steen Beck Nielsen på 2054 8772 eller Projektleder Michael Lykke Paaske på 2941 4296.

Ansættelsessamtaler:
Første samtale forventes afholdt torsdag den 27. juni 2019 og anden samtale onsdag den 3. juli 2019.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. CV, eksamensbeviser mv.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.