The job Projektleder til sikringsarbejdet has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Projektleder til sikringsarbejdet - genopslag

Med henblik på at tiltrække et bredere ansøgerfelt har vi valgt at genopslå denne stilling.

Er du en erfaren projektleder med særlig viden om sikring? Så har vi jobbet til dig.

Som projektleder i Gladsaxe Kommune vil du få ansvaret for den tværgående koordinering af alt sikringsarbejde i kommunen og for centralisering af ansvaret for de sikringstekniske installationer.

Vi ønsker, at alle kommunens ejendomme er sikre at færdes i samtidig med, at ejendommene er sikret på et tilstrækkeligt og ensartet niveau. Målet er, at vi indretter vores sikringsindsats, så den er relevant og afstemt nøje med de værdier, vi ønsker at beskytte. Vi har i første omgang udarbejdet en overordnet sikringsstrategi. Nu skal den fyldes ud med konkrete handlingsplaner på de enkelte sikringsområder med angivelse af det ønskede sikringsniveau og de anbefalede virkemidler/installationer.

Med sikringspolitikken ønsker vi at opnå en øget grad af fokus på forebyggelse af skader på borgere, medarbejdere, bygninger og løsøre. Målet er at reducere antallet af skader og derigennem reducere omkostningerne til forsikringspræmier, selvrisikobetaling, driftstab og øvrige omkostninger samtidig med, at sikkerheden for borgere og medarbejdere generelt højnes.

Desuden ønsker vi at sikre en rationel og omkostningsbevidst drift og vedligeholdelse af sikringsinstallationer.
Stillingen er organisatorisk placeret i Ejendomscenteret, hvor du vil få 34 dygtige og venlige kolleger, der kommer hinanden ved, ligesom der er mulighed for at benytte en række medarbejdertilbud inden for idræt og sundhed.

Dine opgaver bliver
Fagligt og administrativt ansvar for:

  • Koordination af kommunens sikringsindsats
  • De tværgående sikringsaktiviteter, herunder kommunens sikringsstrategi og underliggende handlingsplaner, udarbejdelse af tekniske anvisninger og manualer, indkøbs- og serviceaftaler, etc.
  • Investeringsstrategier og cost-benefit-analyser samt disponering af centrale midler til sikringsinstallationer
  • Kommunale indbrudsalarmanlæg (AIA) og tv-overvågningsanlæg (TVO), det fælles adgangskontrolsystem (ADK) og for Rådhusets beredskabsplan (instruks/action cards)
  • Strategier for brandsikring af kommunens ejendomme

Rådgivning og sparringspartner for

  • De kommunale institutioner om sikringsforhold, personsikkerhed og ved rekvirering af nye sikringsinstallationer m.v.
  • Den kommunale Vagtservice og for den forsikringsansvarlige enhed om sikringsfaglige spørgsmål
  • Kollegerne i Ejendomscenteret om sikringsforhold i forbindelse med byggesager samt drift og vedligehold
  • Ledelsen om effektivisering og kvalitetssikring af den samlede kommunale sikringsindsats samt om gennemførelse af handlingsplaner for samme.

Vi forventer, at din arbejdstid indtil videre vil blive fordelt nogenlunde ligeligt mellem strategiarbejde og konkret rådgivning/ sparring. Du kommer endvidere til at indgå i forskellige tværgående fora i Gladsaxe Kommune.

Dine faglige kvalifikationer

  • Din uddannelsesmæssige baggrund kan fx være ingeniør eller en anden uddannelse indenfor det tekniske område, men du kan også have fået de nødvendige kompetencer på anden vis
  • Eksamineret eller certificeret sikringsleder er ønskeligt, men ikke et krav
  • Erfaring med risikostyring / sikringsområdet
  • Du er en dygtig projektleder på det overordnede tværgående projekt med mange forskellige typer interessenter og kan lede det med sikker hånd fra start til slut
  • Gerne erfaring med arbejdet i en politisk ledet organisation
  • Du formår at prioritere dine ansvarsområder
  • Du har analytiske og administrative evner og kan lide at arbejde med tal og økonomi

Dine personlige kompetencer

  • Du har let ved at skabe gode relationer til andre mennesker, er diplomatisk, en holdspiller og møder andre med tillid, åbenhed og hjælpsomhed
  • Du er nysgerrig, inddragende, lyttende og observant og formår at omsætte observationer til konkrete forbedrende tiltag
  • Du har godt humør

Ejendomscenteret er Gladsaxe Kommunes centrale kompetencecenter for byggeri, udvikling, drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme.

Ejendomscenteret yder - som en del af Center for Økonomi - bygherrerådgivning over for kommunens forvaltninger og er udførende bygherre på en lang række byggeprojekter. Herudover er centeret ansvarlig for den periodiske vedligeholdelse, energioptimeringen og en effektiv anvendelse af kommunens samlede bygningsmasse.

Ejendomscentret består af 3 bygningsansvarlige teams plus et 4. team, der løser tværgående opgaver med administration, strategi og udvikling og har ansvaret for sikringsindsatsen.

Gladsaxe Kommune er ambitiøs - også med sine ejendomme. Kommunen ønsker gode rammer for de velfærds- og serviceydelser, som kommunen leverer. Byrådet har derfor afsat betydelige midler til en række nye børnehuse, til Fremtidens Skole, til nye skøjtefaciliteter, et sundhedshus ved Buddinge Station, nye anvendelser af de bygninger, som husede UCC/Blågård Seminarium og meget andet. Samtidig afsættes der hvert år puljer til nye læringsmiljøer, til funktionsændringer, til energisparetiltag, til vedligeholdelse og meget mere i de eksisterende 386.000 m2, hvoraf mange er af god kvalitet og tidstypiske med arkitektonisk værdi. Samlet er der projekter for mere end 1 milliard kroner i spil.

Den overordnede ramme for arbejdet er Gladsaxestrategien, som nu også inkluderer FN’s Verdensmål. Vi arbejder derfor ud fra et ønske om både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Målet er en grøn og levende kommune, hvor kommunale og private arealer udvikles i sammenhæng.

Ansøgningsfrist
Vi har ansøgningsfrist den torsdag 21. november kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 25. november.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes ud fra kvalifikationer og gældende overenskomst.

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tutter Blume på telefon 3957 5962 eller pr. mail tutblu@gladsaxe.dk.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt eller senest 1. januar 2020.

Arbejdssted
Center for Økonomi, Ejendomscenteret

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Du kan læse mere på Gladsaxe Kommunes hjemmeside

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.