Spildevand

Projektleder til hovedstadens klimatilpasning

Udadvendt projektleder med erfaring fra spildevands- eller anlægsprojekter.

Hovedstadsområdet forandres, regnmængderne stiger og befolkningstallet vokser. I takt hermed ekspanderer HOFOR via flere anlægsprojekter, der skal følge med forandringerne. Vi søger nu en erfaren seniorprojektleder til de kommende års projekter.

HOFOR arbejder for at gøre byerne bæredygtige, energiforsyningen CO2-neutral, skabe forsyningsstabilitet og sikre god klimatilpasning. Det gør vi via små, store og enorme anlægsprojekter i Storkøbenhavn. Hvert projekt bindes sammen af en dygtig projektleder med stort overblik. De store projekter af seniorprojektledere.

Projekterne bliver typisk til i vores planafdeling efter aftale med ejerkommunerne. Oftest bliver projektet således delegeret til dig, når rammerne er på plads. Herfra leder du projektet i mål i samarbejde med dine delprojektledere og øvrige projektmedarbejdere.

Dine opgaver

Du får ansvaret for flere anlægsprojekter på klimatilpasnings- og spildevandsområdet. Hvert projekt har typisk en anlægsramme på op til 100 mio., og du vil lede 1-3 projekter. Dine opgaver vil være:

  • Lede og engagere delprojektledere, projektdeltagere og øvrige bidragsydere
  • Skabe overblik over projektet og styre det helt i mål
  • Håndtere alle projektets in- og eksterne interessenter
  • Udarbejde beslutningsoplæg ved behov for rammeændringer

Ledelsesopgaven løser du i tæt samspil med dine 15 kolleger, der udgør spildevandsteamet. De er ingeniører, biologer, geologer eller noget helt andet og arbejder fra HOFOR’s storrumskontorer på Ørestads Boulevard. Afhængig af projektets karakter vil du referere til en styregruppe og altid til en projektchef.

Din profil

Vi leder efter en tung seniorprojektleder med relevant erfaring fra ledelse af anlægsprojekter. Du har sikkert en akademisk uddannelse, men erfaringen er væsentligere end uddannelsen. Samlet forestiller vi os om dig:

  • Erfaring med ledelse eller projektledelse - relateret til anlægsprojekter under jorden
  • Udadvendt og effektiv til interessenthåndtering - skaber følgeskab og gode relationer
  • Begavet og med stort overblik – forstår hurtigt kernen
  • Relevant uddannelse som f.eks. ingeniør, geolog, biolog, bygningskonstruktør - eller en anden baggrund, der godtgør, at du vil kunne lykkes som projektleder hos os

Opstart og dagligdagen i HOFOR

I din første tid vil du mærke, at vi investerer meget i dig. Du får indblik i HOFOR’s projektledelsesmodel og møder de mange interne interessenter. På en almindelig uge vil du typisk være på kontoret tre dage, ude på et projekt en dag og måske have en hjemmearbejdsdag - afhængigt af, hvad der passer dig bedst.

Vil du vide mere?

Læs først den uddybende uddybende jobprofil. .  og kontakt dernæst Snorre Andersen fra Mercuri Urval på 60 37 80 63 for en fortrolig samtale om stillingen og dine muligheder. Send din ansøgning via linket senest den 7. juni 2024 kl. 10.

Løn og ansættelsesforhold

Du fastansættes som seniorprojektleder med en ugentlig arbejdstid på 37 timer og kontor i vores bæredygtige lokaler i Ørestaden lige foran metrostationen. Hos os er det ikke kun energien, der skal være grøn - det skal også være bæredygtigt at gå på arbejde: Vi gør os umage for uformelle og fleksible arbejdsforhold. Løn og vilkår kan du læse om i den uddybende jobprofil.

Stillingen søges hos Mercuri Urval her: Seniorprojektleder til hovedstadens klimatilpasning - Mercuri Urval

 

Hos os får du plads

Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med. 

HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.

Inkluderende kultur og rekruttering

I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.

Application due
07-06-2024

Start date


Work hours


Position category


Position category
Projekt- og byggeledelse

Workplace
Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København

Contact
Dorthe Rømø 
Teamleder
contacticon 2795 4671
contacticon 2795 4671
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us