The job Projektleder til Energi- og teknikopgaver has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Slagelse Kommune har fokus på klimarenovering, energieffektivisering og energiregistrering af kommunens ejendomme. Vi søger derfor en ny medarbejder i Projekt og Rådgivning.

Jobbeskrivelse
Vi søger en ingeniør, maskinmester, tekniker eller lignende med bredt, solidt kendskab til energioptimering og vedligeholdelse af tekniske installationer. Du skal varetage udvikling og projektledelse inden for energioptimering, samt planlagt vedligehold af de tekniske installationer.
Du vil blive en del af et team på 7 medarbejdere.

Vi forventer, at du er fortrolig med den relevante lovgivning og er på forkant med udviklingen, hvor økonomi og klima er i fokus.

Din profil

  • ingeniør, maskinmester, VVS-tekniker eller lignende
  • solidt kendskab til beregning af energibesparelser
  • solid erfaring indenfor vedligehold og renoveringsopgaver af tekniske installationer, herunder ventilationsanlæg, belysning og VVS mm.
  • flere års relevant erfaring med projektledelse og du kan bevarer overblikket og humøret med mange bolde i luften
  • gerne kommunal erfaring, med fokus på inddragelse af ejendommenes brugere
  • erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale, beskrivelser, driftsaftaler og lignende.

Som person kan du opbygge og vedligeholde en stram styring og systematik på vores energi- og teknikopgaver. Du er imødekommende, og kan lide dialogen med andre både internt og eksternt. Du kan agere i en politisk styret organisation.

Vi forventer, at du kan

  • varetage og tilrettelægge arbejdsopgaver på egen hånd
  • samarbejde med kollegaer og eksterne rådgivere i forbindelse med energioptimering af kommunens ejendomme
  • arbejde både selvstændigt og i teams
  • agere venligt, omgængeligt og serviceminded
  • bevare overblikket i en travl hverdag
  • dokumentere og afslutte opgaver
  • arbejde i officepakken og er fortrolig med Facility Management programmer samt IT-værktøjer i det hele taget.

Hvem er vi
Center for Kommunale Ejendomme omfatter Ejendomsservice, Køb og Salg, Ejendomsstrategi, Boligadministration, Rengøring og Kantiner, Projekt og Rådgivning. Vi varetager driften og serviceringen af langt de fleste kommunale ejendomme i Slagelse Kommune.

Vores vision i Center for kommunale Ejendomme er "Vi vil yde den bedste service for brugerne i kommunens ejendomme" og derfor er udvikling af vores organisation og arbejdsmetoder en vigtig del af vores DNA.

Arbejdstid og Løn
37 timer pr. uge med flekstid og løn ihenhold til gældende overenskomst og efter reglerne i Ny Løn.

Arbejdssted
Center for Kommunale Ejendomme, Projekt og Rådgivning, Caspar Brands Plads 6, 4220 Korsør.

Tiltrædelse
1. april - eller snarest muligt derefter.

Flere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger er du velkommen til at kontakte
afdelingsleder Henrik Sørensen på tlf. 2115 2123 eller på mail herso@slagelse.dk

Frist

  • 19. februar 2019

Samtaler afholdes mandag den 25. februar 2019.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.