Skip to main content

Tillid, frihed, spændende opgaver og de bedste kollegaer

Er du lige så vild med at levere rent drikkevand som os, og leder du efter et job, hvor du får mulighed for at udfolde hele paletten af dine evner og store erfaring på drikkevandsområdet, så har du chancen lige her. I Krüger bliver du en del af Danmarks førende virksomhed på vandområdet. Med brug af de nyeste teknologier arbejder vi med alle typer af opgaver og projekter som både rådgiver, entreprenør og leverandør.

Vi er særdeles ambitiøse på klimaets vegne og arbejder målrettet på at skabe bæredygtige løsninger, der bevarer vand og naturlige ressourcer til gavn for både nutidens og fremtidens generationer.

Du sætter pris på at blive mødt med tillid og have stor frihed til at sætte dit personlige præg på løsningerne - i en virksomhed som ganske enkelt er en fantastisk arbejdsplads og hvor videndeling, trivsel og arbejdsglæde er en helt naturlig del af hverdagen.

Vi er 60 dedikerede og vidende kollegaer i vandafdelingen, fordelt på kontorerne i Aarhus og Søborg samt værkstedet i Glostrup. Vi arbejder alle sammen tæt sammen på tværs af Danmark. Dit nye kontor ligger i Søborg.

Du er en lederfigur og en god rollemodel
Du trives i en udadvendt rolle, hvor du sammen med vores vandværkskunder i gennem hele processen sikrer, at deres ideer og behov bliver mødt i vores projekter. Du evner at se muligheder - bl.a. ved dialog med kunderne, hvor I sammen finder den optimale løsning. Når du har afdækket de forskellige interessenters forventninger, er din fornemste opgave at strukturere opgaverne i projektet og styre det sikkert i mål i tæt samarbejde med og supporteret af dine kompetente kollegaer.

Dit ansvar:

  • Tage initiativ til og afholde møder med kunder, der typisk har en solid teknisk baggrund og viden
  • Rådgive og sparre om hvordan komplekse tekniske udfordringer kan løses
  • Udarbejde tilbud og håndtere udbud - i tæt dialog med fagspecialister
  • Projektlederansvar fra tilbud til gennemførelse og aflevering af projekterne med tilhørende opfølgning på tid, økonomi og kvalitet. Du har fokus på optimalt match af kundernes ønsker
  • Kundeansvarlig for udvalgte nøglekunder og koordinering med andre kundeansvarlige

Solid viden om drikkevandsforsyning og -behandling
Du har flere års erfaring med projektledelse, er kundeminded og har specifik viden inden for vandforsyning og -behandling. Du kender derfor branchen og har allerede et godt netværk. Samtidig har du den nødvendige blanding af teknisk indsigt, kommerciel forståelse og gennemslagskraft til at forvandle muligheder til konkrete projekter. I den sammenhæng kan du også tænke ud af boksen og matche kundernes behov med Krügers kompetencer og ydelser.

Med din udadvendte og positive personlighed har du nemt ved at skabe gode relationer til andre, og du trives med at gå forrest og være den, der sætter retningen. Samtidig ved du, at de bedste resultater skabes via godt samarbejde, og du formår at få det bedste frem i dine kollegaer.

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling med gode faglige udviklingsmuligheder, som du selv kan påvirke
  • Fokus på din trivsel
  • Rare og hjælpsomme kollegaer
  • En stilling i et travlt, velfungerende og uformelt miljø
  • Gode og tidssvarende ansættelsesforhold

Kontakt og ansøgning
Vi vurderer ansøgninger løbende, så upload din ansøgning og CV idag. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Ebbe Laursen på 2616 2093. Vi ser frem til din ansøgning!

Læs mere om os på www.kruger.dk

Vi ser frem til din ansøgning!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder