The job Projektleder til BRT i Aarhus kommune has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Her er drømmeopslaget til Projektledere med stort P. Den slags projektledere, der trives bedst ved at sidde midt i et stort og komplekst projekt med snor i alle interessenterne, økonomien og tidsplanen. Sådan én der trives med at have ansvaret for et projekt med maksimal politisk opmærksomhed. Hvor mange gerne vil være med til at bestemme, og mange har meget på spil. Og så har man ovenikøbet mulighed for at blive en del af en historisk styrkelse af den kollektive trafik i en by, der er mere populær at flytte til end nogensinde før.

Hvis du vil have drømmejobbet, kan du få det overordnede ansvar for at sikre gennemførelse af forundersøgelsen og den efterfølgende projektafklaring og miljøkonsekvensvurdering af en BRT på Ringvejen i Aarhus.

Aarhus vokser med 5.000 indbyggere om året, og det stiller store krav til planlægningen og udviklingen af vores mobilitetssystem. Byrådet har besluttet at Aarhus Kommune skal være CO2 neutral i 2030 og en af de store indsatsområder for at nå dette mål er, at styrke den kollektive trafiks konkurrencedygtighed gennem en kraftig udbygning af den højklassede kollektive trafik i Aarhus.

En VVM af letbanens etape 2 er i fuld gang og etape 3 er under opsejling. Ved det seneste budgetforlig ønskede et flertal i byrådet yderligere et stort løft af bussernes fremkommelighed på Ringvejen med BRT.

Om stillingen
Du får det overordnede ansvar for at sikre gennemførelse af forundersøgelsen samt af den efterfølgende projektafklaring og miljøkonsekvensvurdering af en BRT på Ringvejen i Aarhus. Du kommer til at arbejde tæt sammen med flere afdelinger i kommunen og især de øvrige medarbejderne i letbaneprogrammet, der også omfatter blandt andet Midttrafik og Aarhus Letbane. Vi forventer at dele af opgaven udbydes til rådgivere, og du skal være med til at definere og styre deres opgaver.

Som projektleder bliver din rolle primært at

  • Søge statslig medfinansiering til anlæg af en BRT på Ringvejen med tilhørende stoppestedsfaciliteter/stationer
  • Sikre fremdrift i opgaveløsningen og forestå økonomistyring og løbende opfølgning på budgetter for eksterne og interne projektdeltagere
  • Koordinere de mange hensyn på strækningen så Ringvejen kan fastholde sin funktion som en trafikåre med god afvikling af alle trafikarter og med god sammenhæng til den omgivende by
  • Sammentænkning med letbanens etape 2 samt den øvrige kollektive trafik i samarbejde med Mobilitets Letbanekontor og Midttrafik
  • Bidrage til udformning og udvikling af konkrete designløsninger og sikre høj faglighed for de mange beslutninger – og prioriteringer – der skal til for sikre et godt projekt
  • Udarbejde beslutningsstøtte til den politiske ledelse baseret på faglige analyser og tendenser i samfundsudviklingen
  • Besvarelse af henvendelser fra borgere, erhvervsliv og politikere

Vi lægger vægt på at du har

  • Stærke kompetencer i samarbejde og evne til at arbejde selvstændigt
  • Udpræget gode kommunikative evner skriftligt som mundtligt
  • Forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation
  • En analytisk, helhedsorienteret og kreativ tilgang til opgaveløsning
  • Har et blik for spændingsfeltet mellem mobilitet og byudvikling
  • Har dokumenteret projektledererfaring med større infrastrukturprojekter og gerne i offentlig regi
  • En baggrund som f.eks. ingeniør eller lignende relevant uddannelse
  • Erfaring med miljøkonsekvensvurderinger

Derfor skal du vælge os
Mobilitetsafdelingen er en tværfaglig afdeling med 24 medarbejdere og en stor spredning i alder, køn, anciennitet og faglighed. Vi laver løsninger der bygger på hinandens fagligheder og er frontløbere i Danmark på flere områder. Vi har stor respekt for hinanden og er ambitiøse. Netop derfor kan vi også udfordre hinanden fagligt, men vi går altid efter det samme mål. Det sociale fællesskab prioriteres højt og derfor trives vi godt i hinandens selskab - alle oplever tryghed i hinandens selskab fagligt som socialt.

Der mangler ikke udfordringer og spændende opgaver. Aarhus investerer massivt i ny infrastruktur de kommende år. Store vejprojekter, nye letbaneetaper og et sammenhængende net af supercykelstier - alt sammen projekter, der skal koordineres i et samlet system og understøtte byens udvikling. Når vi sætter holdet til den enkelte opgave, har vi 1.000 andre engagerede medarbejdere i Teknik og Miljø som vi samarbejder med for at bruge byens vækst og enorme popularitet til at gøre det til en god by for alle.

I 2019 vedtog Aarhus Byråd et ambitiøst budgetforlig, hvor klimadagsordenen er kørt helt i front. Den grønne omstilling af transporten er en af de absolut vigtigste prioriteter de kommende år og dette arbejde er forankret i Mobilitetsafdelingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation. Lønnen fastsættes efter forhandling med organisationen efter principperne om Ny Løn.

Forventet tiltrædelse er hurtigst muligt og senest den 1. april 2021.

Arbejdssted: Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.   
 
Arbejdstid: 37 timer.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Martin Pape på 41 87 27 62 eller jemarra@aarhus.dk

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 11. februar 2021.

Ansættelsessamtaler afholdes den 22. og 23. februar 2021.

Alle stillinger i Aarhus Kommune skal søges elektronisk. Ansøgning og CV fremsendes via link (Ansøg). Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder. 

Om forvaltningen
Mobilitet, Anlæg og Drift varetager myndigheds-, drifts- og anlægsopgaver i byens rum, både på veje, stier, fortove og pladser samt i parker og grønne områder. Forvaltningen beskæftiger ca. 450 medarbejdere organiseret i tre afdelinger. Mobilitets- og Anlægs- og Driftsområdet har 71 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger. Området har ansvaret for:

  • Anlægsopgaver i byens rum på veje, stier, fortove og pladser, er myndighed på nye vejsager
  • Udvikling, drift og vedligeholdelse af vejbelysning og ITS
  • Byggemodningsopgaver, fra mindre udstykninger i åbent land til de større byudviklingsprojekter som f.eks. Aarhus Ø, Godsbanen og Lisbjerg
  • At sikre god infrastruktur i Aarhus Kommune via mobilitetsplanlægning indenfor vejnettet, den kollektive trafik mv.
  • Myndighedsopgaver i forhold til alle de større anlægsarbejder på offentlige arealer, som gennemføres af andre bygherrer end kommunen, f.eks.  Letbanen, omdannelsen af Gellerup og større ledningsarbejder, som vi koordinerer

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement