The job Projektleder med stærke salgskompetencer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Projektleder med stærke salgskompetencer og erfaring inden for byggeri

Er du en dygtig projektleder med et stærkt kommercielt mindset og et godt netværk inden for byggeri på Fyn? Så har vi en spændende stilling til dig. 

Jobbet 
Til vores byggeafdeling i Odense, som udfører rådgivning omkring byggeri inden for bolig, undervisnings- og industribyggeri samt fokusområdet svømmebade og wellness, søger vi en sælgende projektleder. Du skaber aktivt din egen hverdag, og får ansvar for alle faser i processen lige fra det opsøgende salg til aflevering af byggeriet.

Du kommer til at fungere som bindeled mellem bygherre og de faglige personer, og dine primære ansvarsområder vil inkludere:

  • Projektledelse på større byggeprojekter
  • Kundekontakt og opsøgende salgsaktiviteter
  • Udarbejdelse af konkurrenceprojekter
  • Dit ansættelsessted bliver vores kontor i Odense. 

Din profil
Vi søger en projektleder med +5 års erfaring inden for byggeri fra rådgiverbranchen. Vi forestiller os desuden, at du kommer med følgende baggrund:  

  • Du er uddannet ingeniør/bygningskonstruktør, og du har erfaring i selvstændig projekt- og projekteringsledelse og styring af større byggeprojekter på tværs af fagområderne.
  • Du er kundeorienteret og trives med at opbygge og vedligeholde kontakt til såvel nye som eksisterende kunder
  • Du brænder for dit fag - og motiveres af skiftende arbejdsopgaver
  • Du er en god teamspiller med gode kommunikations- og samarbejdsevner og evnen til at begå dig i et arbejdsmiljø, hvor dagligdagen kan foregå i et højt tempo
  • Du kan arbejde med projektgrupper og skabe resultater 
  • Du vil i hverdagen være i kontakt til mange mennesker både internt og eksternt. Derfor er det nødvendigt, at du har gode kommunikationsevner på dansk.   

Vi tilbyder dig 
At blive en del af en afdeling, hvor vi bestræber os på at skabe de bedste rammer for vores fælles faglige og personlige udvikling, og hvor der er store personlige udfoldelsesmuligheder. En afdeling, hvor der lægges vægt på selvstændig opgavevaretagelse og ansvar, og hvor vi værner om vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab.

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Kontaktinformation
Kontakt leder af afdelingen i Odense, Per Svop på telefon 5372 1102, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Og brug linket til højre for at sende dit CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 25. maj 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder