Skip to main content
The job Projektleder konstruktioner has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Projekt Universitetshospital Køge har brug for en stærk projektleder til konstruktionsområdet

Kan du overskue store komplekse byggeprojekter? - Er du tillidsvækkende og med stor faglig gennemslagskraft? Så er det måske dig, vi søger …

Vi er godt i gang med projektet, og er nu på vej videre med udførelsesfasen for flere store selvstændige totalentrepriseprojekter. Vi har derfor brug for en kompetent person til både projektledelse af delprojekter og bygherretilsyn på konstruktionsområdet.

Den du er
Du er målorienteret og kan arbejde selvstændigt. Som person er du udadvendt, god til at skabe relationer og du formår at skabe resultater gennem samarbejde. Du ser samarbejde med mange interessenter som en styrke for projektet, og du formår at lytte og fastholde de overordnede linjer for projektet, så de fastlagte leverancer kommer i mål.

Som person er du åben, troværdig og stærk i din kommunikation. Engagement, kreativitet og handlekraft er nogle af dine styrker, og du har masser af godt humør, selv når der er modvind. Du trives i et dynamisk og komplekst miljø, hvor du evner at være løsningsorienteret samtidig med, at du fastholder projektets fokus.

Projektstyringen tager udgangspunkt i klassiske værktøjer som dialog og samarbejde, planlægning, rapportering, risikohåndtering, kvalitetsstyring og håndtering af interessenter; alle discipliner, hvor vi forventer, at du har stor kompetence.

Din opgave
Som projektleder skal du sikre fremdriften, kvaliteten og at økonomien overholdes for egne ansvarsområder samtidig med, at fokus på sammenhængskraften i det samlede projekt fastholdes.

En anden væsentlig rolle vil være projektgranskning og bygherretilsyn på konstruktionsområdet for en række delprojekter udbudt i totalentreprise.

Dine kompetencer
Du har en generel bred byggeteknisk viden med særlig erfaring som projektleder samt konstruktionsmæssige kompetencer indenfor hospitalsbyggeri eller andre komplekse byggerier. Din erfaring sætter dig i stand til at gennemskue konsekvenserne af de tekniske løsningsforslag, som totalentreprenør og dennes rådgivere fremlægger, og til at indgå i en konstruktiv dialog herom.

Som den ideelle kandidat har du relevant uddannelse som konstruktionsingeniør eller lignende, suppleret med en projektlederuddannelse. Du har erfaring fra store komplekse byggerier, og derudover lægger vi især vægt på, at du har kompetencer inden for flere af nedenstående områder:

  • Byggeriets styringsdiscipliner, herunder særligt byggeledelse, koordinering af projekter, samt økonomi-, tids-, kvalitets- og risikostyring
  • Konstruktioner i komplekse byggerier og tilsyn med disse (in situ-beton, prefab-beton, stål, geoteknik, murværk mv.)
  • Byggepladsforhold generelt
  • Analytisk og helhedsorienteret tilgang til opgaveløsning
  • Kan skabe positive resultater gennem samarbejde med byggeriets aktører, og dermed være i stand til at navigere i et farvand med modsatrettede interesser
  • Organisatorisk forståelse og gerne erfaring fra en politisk ledet organisation
  • Evne til at identificere optimering af tekniske løsninger, samarbejder, synergieffekter og opgaver, der går på tværs, så byggepladsen får en optimal drift
  • Engelskkundskaber i skrift og tale er en fordel, da der er internationale samarbejdspartnere i projektet.

Vi tilbyder
For den rette person vil der være mulighed for et særdeles spændende og udviklende job på et længerevarende stort projekt i et internationalt miljø. Du får et selvstændigt ansvar, faglige udfordringer og engagerede kolleger i et stærkt, ambitiøst og tværfagligt team. Det primære arbejdssted er det fælles projektkontor i Køge.

Løn og ansættelsesvilkår efter aftale og gældende overenskomst.

Er det dig, så send en begrundet ansøgning inkluderet CV og referencer til os.

Om projektet
Det eksisterende hospital udbygges til fremtidens store universitetshospital i Region Sjælland med ca. 800 senge. Hospitalet får ansvar for al specialiseret behandling i regionen. Det fremtidige hospital bliver ca. tre gange så stort som det eksisterende hospital dvs. ca. 185.000 m2.

universitetshospitalet forventes at stå færdigt ultimo 2024 og indflytningen vil ske løbende. Centralt gennem hele processen foregår dialogen med totalentreprenører, rådgivere og leverandører.

Projektet er delt i to hovedspor med en ansvarlig projektchef for henholdsvis:

  • Byggeri og anlæg
  • Udstyr og IT

Herudover er der en projektchef med ansvar for økonomi- og risikostyring samt Contract Management.

Ansvaret for gennemførelse af det fysiske byggeri er forankret i byggeri og anlæg, og stillingen vil primært få reference til projektchefen for byggeri og anlæg.

Udstyrssporet står for planlægning af medicoteknisk udstyr, it (hardware), teknisk og løst inventar. Herudover indgår der i projektteamet tværgående områder, der varetager ansvaret for henholdsvis brugerprocesser, innovation og kommunikation.

Ansøgningsfrist 03.02.2020.

Flere oplysninger om stillingen kan fås hos projektchef Jens Peter Nielsen, tlf. 9356 7613 eller projektdirektør Helle Gaub, tlf. 2496 9734. Læs mere om projektet på www.regionsjaelland.dk/koege2020

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansættelsessamtaler 10.02.2020

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder