The job Projektleder inden for afløbsområdet has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Projektleder inden for afløbsområdet, Aarhus

Helhedsorienteret vandhåndtering og klimatilpasning - COWI søger en dedikeret projektleder til vores kontor i Aarhus inden for afløbsområdet til afdelingen for vand og natur. Er det dig? Så læs videre her.

COWI har travlt på afløbsområdet med mange spændende projekter, hvor håndtering af regnvand og klimatilpasning er en central udfordring. Som projektleder hos os, kommer du til at arbejde med afvanding og vandhåntering i et stærkt fagligt og tværgående miljø og med nogle af de mest højaktuelle og innovative projekter i branchen. Jobbet byder ligeledes på spændende tværfaglige projekter, hvor der samarbejdes med COWIs andre fagdiscipliner f.eks. inden for vej- og baneområdet, byggeri, havnebyggeri og broer mv. Der er dermed mange grænseflader, som skal koordineres samt helhedsløsninger, der skal udvikles og realiseres.

Du vil blive del af en afdeling med 150 kollegaer fordelt på kontorerne Odense, Vejle, Aarhus, Holstebro, Aalborg, Ringsted og Lyngby. Du vil have base på vores kontor i Aarhus, og refererer til sektionslederen for området, men dit daglige omdrejningspunkt vil være dine projekter og kunder.

Din faglighed skaber værdi
Vi forestiller os, at du er teknisk og fagligt velfunderet og uddannet som afløbsingeniør med solid erfaring, inden for afløbsområdet, med f.eks. projektering, modellering, tilsyn og byggeledelse. Du er solidt fagligt funderet og har gerne et stort netværk. Du forstår at være opsøgende og kan udvide COWIs tilstedeværelse med fokus på markedsandel og ekspertise.

Du har solid erfaring med projektledelse, herunder i forbindelse med f.eks. separatkloakering i byområder, saneringsprojekter, LAR, klimatilpasning, pumpestationer, bassiner, 360 graders helhedsorienteret tænkning mv. Du har desuden gerne erfaring med projektering af afvanding i 3D CAD-platforme.

Du brænder for at arbejde med detaljeret design og bygning af komplekse afvandingssystemer med mange interessenter. Du har i dine tidligere ansættelser arbejdet som specialist på både små og store afvandingsprojekter.

Desuden besidder du følgende faglige kompetencer:

  • Du er teknisk velfunderet og har god hydraulisk forståelse
  • Du kan identificere og sikre udviklingen af "better practices" inden for afvanding
  • Du har kendskab til og kan anvende CAD-projekteringsværktøjer
  • Du har markedsforståelse og er initiativrig, og god til at håndtere kontakt til kunder og entreprenører.

Du vil nå mål og se resultater:

  • Du er resultatorienteret med fokus på høj kvalitet
  • Du har faglig stolthed og har ambition om at være blandt de bedste
  • Du har gode samarbejdsevner og kan nemt samarbejde med forskellige faggrupper
  • Du arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret
  • Du har gode kommunikative egenskaber på både dansk og engelsk.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os.

Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredssikring og fleksible personalegoder. Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer.

Du får også rig mulighed for at påvirke din egen arbejdssituation, ligesom målrettede efteruddannelses- og udviklingsmuligheder også følger med jobbet.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Carsten Fjorback
Sektionsleder
Vand og natur
Telefon: +45 4176 4266

Vi indkalder løbende til interview, så vi glæder os til at modtage dit cv og ansøgning via "Ansøg" linket hurtigst muligt og senest d. 27 august.

Hvis du kan se dig selv i jobbet, og er det helt rigtige match, så tøv ikke med at tage kontakt til os for at høre mere, også selvom du ikke har tid til at få opdateret dit cv og skrevet en ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder