The job Projektingeniør til Engineering og Projects has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vi planlægger og udfører en bred vifte af løfte-, bakse- og montageopgaver for alle dele af erhvervslivet i og uden for landets grænser. Vores ingeniørafdeling har derfor mange opgaver og udvider nu med en kollega mere.

Du skal med reference til afdelingschefen udbygge virksomhedens markedsposition inden for teknisk planlægning. Opgaverne, der understøttes og dokumenteres via 3D-modellering og ingeniørberegninger, omfatter bl.a. idéudvikling af udførelsesmetoder og udvikling af materiel.

Stillingen er en udvidelse af afdelingen Engineering og Projects, der er en stabsfunktion i organisationen. Afdelingen understøtter alle virksomhedens aktiviteter, der omfatter teknisk projektledelse, sparring med udførende afdelinger, tilbudsgivning, tegning og beregning af dokumentationstunge projekter.

De centrale nøgleord for dig vil være: Engagement, initiativ, kommunikation og faglighed samt et ønske om at styrke BMS med teknisk viden om 3D-modellering og beregning af konstruktioner eller maskiner.

Du skal samarbejde med medarbejdere på tværs af organisationen såvel som med danske og udenlandske kunder. Du kan formulere dig i skrift og tale, er motiverende og troværdig, ligesom du er vant til at arbejde selvstændigt. Dansk og engelsk beherskes i skrift og tale.

Jobbet vil involvere nogen rejseaktivitet, ca. 1-5 dage om året, primært i Nordeuropa.

Din profil:
Type 1: Du har minimum to års erfaring fra en rådgivende virksomhed og erfaring med 3D-modellering og FEM-beregninger.

Type 2: Du har minimum 3 års erfaring fra en entreprenørvirksomhed og har indgående kendskab til teknisk dokumentation for udførelse af bygge-/anlægsopgaver.

Det er et must, at du har erfaring med 3D programmer som Inventor eller lignende.

Det perfekte job for dig er en blanding af teknisk fordybelse på kontoret og en aktiv rolle i marken under udførelse af projekterne. Et job hvor du skiftevis er den velovervejede Rådgiver og Praktikeren med øje for det muliges kunst.

Vi tilbyder dig:
Et udfordrende, aktivt og varieret job i en virksomhed, der er i kontinuerlig udvikling og vækst. Ledelsesstilen er værdibaseret med fokus på værdier og holdninger. Alle arbejder under mottoet "Frihed under ansvar", og kulturen er præget af ansvar, engagement, kvalitetsbevidsthed og ihærdighed. Vi har en flad organisationsstruktur med en åben og direkte omgangstone, så der er kort vej fra idé til handling.

Kan du genkende dig selv i ovenstående og ønsker du at være en del af en ambitiøs virksomhed, der sætter standarden for markedet, så tryk på knappen ”søg stillingen”

Ansøgninger bliver behandlet løbende.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

BMS A/S er Nordeuropas førende virksomhed inden for levering af kran- og lastbillift ydelser, men vi har også betydelige aktiviteter inden for baksning, maskintransport, samt udlejning af køreplader.

Vores stab af dygtige medarbejdere servicerer dagligt kunder indenfor bl.a. byggeri & anlæg, industrien, telesektoren, olie & gas samt vindmøllebranchen.

BMS A/S er en del af BMS koncernen som i alt tæller mere end 1.000 medarbejdere der arbejder ud fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Polen, England, USA, Rusland og Australien.

I 2020 blev BMS koncernen kåret til verdens 9. største kranvirksomhed i det globalt anerkendte magasin International Cranes & Specialized Transport.

Læs mere om BMS på www.bms.dk
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nicklas Prestegaard, Afdelingschef på npr@bms.dk eller  Tlf.: 40950700

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.