Projekteringsledere til jernbanens signalsystemer

Kan du se dig selv i transformationen fra gamle analoge signalanlæg mod ny IT-baseret signalteknologi?

Vi søger lige nu projekteringsledere til at sikre kvaliteten fra start til slut, når vi projekterer opgaver inden for signalområdet – af og til med hjælp fra eksterne rådgivere. Du er med i transformationen henimod vores nye IT-baserede signalsystemer, hvor vi har brug for din tekniske forståelse – også for de eksisterende sikringsanlæg.

Du bliver en del af Anlægsdivisionen, Banedanmarks byggeherreorganisation og en af landets største bygherrer. Her indgår du i sektionen Sikring, hvor vi tilbyder et spændende fagligt miljø.

Vi er en sektion på omkring 30 medarbejdere, og med hver vores faglige kompetencer værdsætter vi læring og videndeling kombineret med gensidig hjælpsomhed. Vi glæder os allerede til at tage imod dig.

Du får arbejdsplads på vores hovedkontor centralt i København tæt på offentlig transport ved Dybbølsbro Station. Alternativt kan din arbejdsplads blive på vores kontor i Fredericia.

Hvad får du ansvar for?

Som projekteringsleder i Sikring er dine opgaver forskellige. I nogle projekter styrer du vores eksterne rådgivere, både hvad angår definition af opgaven, rådgiverens fremdrift samt kvalitetssikring. I andre opgaver får du ansvaret for selve projekteringen, hvilket betyder, at du får lov til at grave dig ned i teknikken.

Dine primære arbejdsopgaver kommer til at bestå af:

  • styring og koordinering af detailprojektering fra projekternes opstartsfase til udførelsesfase
  • koordinering med de forskellige banetekniske faggrupper, således at grænsefladerne imellem disse varetages korrekt
  • håndtering af samspillet med rådgivende ingeniørfirmaer og entreprenører, der er involverede i jernbaneprojekterne samt øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder sagsbehandling i forhold til jernbanesikkerhed.

Vi ansætter både erfarne og nyuddannede

Du kan have en uddannelsesmæssigbaggrund som elektroingeniør, svagstrømsingeniør, maskinmester eller tilsvarende. Det er en fordel, hvis du tidligere har projekteret sikringsanlæg, men ikke et ultimativt krav. Det er ligeledes et plus, hvis du har erfaring med jernbaneteknik og specielt sikringsteknik samt tilhørende opgaver med anlæg eller lignende. Har du derfor lysten til jobbet men ikke den fulde erfaring, sørger vi naturligvis for, at du får den fornødne oplæring, så du kommer til at trives i rollen.

Du bliver motiveret af et dynamisk arbejdsmiljø med flere sideløbende projekter, hvor du bringer din evne til at prioritere dine opgaver afgørende.

Som person er du hurtig til at tilegne dig viden, og du formår at kombinere teknisk faglighed med evnen til at lede en projekteringsopgave og med en tværfaglig forståelse og koordinering.

Jobbet kræver, at du kan arbejde selvstændigt, men vi forventer samtidig, at du etablerer og indgår gode samarbejdsrelationer til såvel eksterne som interne interessenter. Det er desuden væsentligt, at du kommunikerer tydeligt både i skrift og tale.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.  

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.  

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4, Hovedstad. 

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten. 

Er du uddannet maskinmester, vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen for Maskinmestre i Land. 

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Osama Abdul Hussein. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.  


Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.700 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

bane.dk/Job-og-karriere

Position type
Fuldtid

Workplace
Region Hovedstaden

Application due
14-05-2024

Share/Print
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Osama Hussein
Sektionschef
25183291
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
]