Skip to main content
The job Projekteringsleder til signalsystemer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Har du mod på at blive en del af transformationen henimod vores nye it baserede signalsystemer?

Som vores nye projekteringsleder vil du blive en del af Anlægsdivisionen, Banedanmarks byggeherreorganisation, som årligt kører en portefølje på omkring 300 projekter og omsætter for over fire mia. kr. Du bliver ansat i sektionen for Sikring og Fjernstyring, og bliver en del af et fagligt miljø, hvor vidensdeling, læring og humor vægtes højt.

Vi er et team på omkring 30 medarbejdere med forskellige faglige kompetencer. Vi værdsætter høj faglighed kombineret med gensidig hjælpsomhed, og vi glæder os allerede til at tage imod dig.

I stillingen som projekteringsleder er du med i transformationen henimod vores nye IT-baserede signalsystemer, men du skal samtidig kunne sætte dig ind i vores eksisterende sikringsanlæg.

Din arbejdsplads bliver vores nye hovedkontor på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København tæt på Dybbølsbro Station. Hvis det passer dig bedre, i forhold til din bopæl, kan din arbejdsplads også blive på vores kontor i Fredericia.

Hvad får du ansvar for?
Som projekteringsleder i Sikring og Fjernstyring kan opgaverne være meget forskellige. I nogle projekter skal du styre eksterne rådgivere, både hvad angår definition af opgaven, rådgiverens fremdrift samt kvalitetssikring.  I andre opgaver vil du få ansvaret for selve projekteringen - dette betyder, at du får lov til at grave dig ned i teknikken.

Dine primære arbejdsopgaver kommer til at bestå af:

  • Styring og koordinering af detailprojektering fra projekternes opstartsfase til udførelsesfase
  • Koordinering med de forskellige banetekniske faggrupper, således at grænsefladerne imellem disse varetages korrekt
  • Håndtering af samspillet med rådgivende ingeniørfirmaer og entreprenører, der er involverede i jernbaneprojekterne samt øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere herunder sagsbehandling i forhold til jernbanesikkerhed

Dine kompetencer og baggrund - vi ansætter både erfarne, men også nyuddannede
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssigbaggrund som elektroingeniør, svagstrømsingeniør, maskinmester eller tilsvarende.

Det er en fordel, hvis du tidligere har projekteret sikringsanlæg, men ikke et ultimativt krav. Det er ligeledes et plus, hvis du har erfaring med jernbaneteknik og specielt sikringsteknik samt tilhørende opgaver med anlæg eller lignende.

Vi ansætter både erfarne og nyuddannede, som har lyst til at lære vores eksisterende anlæg at kende og som har mod på at blive en del af transformationen henimod vores nye it baserede signalsystemer.

Har du derfor lysten til jobbet som projekteringsleder, men ikke den fulde erfaring, vil vi naturligvis sørge for, at du får den fornødne oplæring, så du vil komme til at trives i rollen.

Det er vigtigt, at du trives i et dynamisk arbejdsmiljø med flere sideløbende projekter. Her er din evne til at prioritere dine opgaver afgørende.

Som person er du hurtig til at tilegne dig viden. Du formår at kombinere teknisk faglighed med evnen til at lede en projekteringsopgave og en tværfaglig forståelse og koordinering. Jobbet kræver, at du kan arbejde selvstændigt, men vi forventer samtidig, at du etablerer og indgår gode samarbejdsrelationer til såvel eksterne som interne interessenter. Det er endvidere væsentligt, at du kan kommunikere tydeligt både i skrift og tale.

Løn
Du ansættes i forhold til gældende AC-overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Er du uddannet maskinmester vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område, og Organisationsaftalen for Maskinmestre i Land.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Pernille Steen Dornan. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder