The job Projekterende ingeniør, Fjernevarme has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Projekterende ingeniør, Fjernevarme, Lyngby eller Aarhus

Vi mærker en stigende efterspørgsel på innovative energiløsninger i både ind- og udland, og søger i den forbindelse en projekterende ingeniør til vores kontor i Aarhus eller Lyngby. Vil du være en del af vores rejse mod fremtidens grønne energiomstilling?

Vi sørger for en bæredygtig energiomlægning for at skabe en bedre fremtid for vores børn og børnebørn. I forbindelse med omstillingen til grøn energi og energioptimering er vores område i hastig vækst, da COWI er en af Danmarks førende rådgivere inden for vedvarende energi og fjernvarme.

Du vil sammen med 60 af branchens dygtigste kolleger skabe, sikre og udvikle effektive projekter. Ambitionen i vores fjernvarmesektion er at skabe mest værdi for vores kunder, borgere og samfund både i Danmark og internationalt. Du vil referere til sektionslederen for afdelingen, men dit daglige omdrejningspunkt vil være samarbejdet på tværs af projekter og faglige skel.

Afvekslende hverdag med et meningsfuldt formål
Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt favne projektering af fjernvarmeledningsprojekter, udarbejdelse af udbudsmateriale og udvikling af afdelingens kompetencer.

Herudover vil du:

  • Yde teknisk rådgivning til kunder i Danmark og udlandet
  • Indgå i tværfagligt samarbejde inden for energisektoren med kolleger på tværs af organisationen.

 
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med:

  • AutoCAD eller lignende CAD-programmer
  • Udførsel af anlægs- eller ledningsprojekter enten som entreprenør eller byggeleder/tilsynsførende
  • Statiske beregninger og dokumentation i Rohr2 eller tilsvarende
  • Hydrauliske beregninger af ledningsanlæg.

Grøn omstilling og god energi er en del af dit dna
Du har en højere teknisk, naturvidenskabelig uddannelse inden for mekanik, energi eller anlæg. Du har minimum 5 års erfaring med anlægs- eller fjernvarmeprojekter enten som rådgiver eller entreprenør, hvilket har givet dig et fagligt stærkt fundament inden for fjernvarme og anlæg.

Herudover kan du nikke genkendende til følgende:

  • Du har gode it- og sprogkundskaber, og behersker engelsk i både skrift og tale
  • Du er nysgerrig og videbegærlig
  • Du er empatisk i relationen til kolleger, projektmedarbejdere og kunder
  • Du er god til at udvikle kvalitetsløsninger i samarbejde med kolleger
  • Du er god til at håndtere flere opgaver parallelt.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os.

Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold og fleksible personalegoder.

Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer.

Du får også rig mulighed for at påvirke din egen arbejdssituation, ligesom målrettede efteruddannelses- og udviklingsmuligheder også følger med jobbet.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Niels Frank

Sektionsleder

Fjernvarme

Tlf: 4176 7818

eller

Henrik Dalsgaard

Afdelingsleder

Fjernvarme

Tlf: 41760 6487

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning hurtigst muligt og senest d. 30. april 2019. Vi holder samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder