Skip to main content
The job Projektchef til bygherreorganisation has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

- Drømmer du om at skabe Danmarks mest attraktive almene boliger?

Kan du varetage den professionelle bygherrefunktion? Kan du lide at have ansvar? Har du skabt gode resultater. Har du erfaring med relationssalg? Og er du god til at samarbejde med mange forskellige typer af mennesker? Hvis du kan svare ja, så læs gerne videre…

Domea.dk oplever en meget positiv vækst i antallet af byggeopgaver. Derfor har vi brug for en kompetent projektchef, der både kan bevare overblikket i spændende renoveringsprojekter fra start til slut og håndtere processen i nybyggeriprojekter.

Med base i vores servicecenter i Hjørring søger vi en projektchef, der har lyst til at skabe attraktive, almene boliger i samarbejde med bestyrelser, kommuner, tekniske rådgivere, entreprenører m.fl. Projektchefen skal varetage vores nybyggeri og renovering i Nordjylland. Vi har p.t. spændende projekter på vej i Hjørring, Brønderslev, Aabybro, Fjerritslev, Hirtshals, Mors og Nr. Vorupør m.fl.

Stillingen hører under vores Landscenter Vest i Vejle og refererer til afdelingschefen.

Domea.dks Byggeafdeling
Domea.dk er den almene byggeforretningsfører i Danmark, der bygger mest. I byggeafdelingen løser vi byggeopgaver for selvstændige boligorganisationer over hele landet - både nybyggeri og renoveringer. Vi indgår også i partnerskaber med kommuner.

Vores rolle er at være sparringspartner for den lokale boligorganisation og være den professionelle koordinerende projektchef, der styrer projekterne sikkert i hus - gennem et proaktivt samarbejde med vores eksterne rådgivere, entreprenører og interne samarbejdspartnere.

Vi er 30 medarbejdere, der arbejder fokuseret med nybyggeri, renovering og helhedsplaner. Vi har en samlet portefølje på mere end 12 mia. kr. for planlagte og igangværende nybyggerier og renoveringer. Vores opgaver spænder fra små nybyggerier og renoveringsopgaver på 10 boliger til store opgaver på flere hundrede boliger.

Din opgave
Vi tilbyder et job med et stort selvstændigt ansvar, en stor opgave- og jobmæssig afveksling samt en bred kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere.

De primære opgaver vil være:

  • Projektledelse af nybyggerier og renoveringer - med proaktiv involvering af samarbejdspartnere
  • Rådgivning af kunder/byggeudvalg, organisationsbestyrelser og samarbejdspartnere om byggeprocesser
  • Sikre projektgennemførelse med fokus på tid, økonomi og kvalitet
  • At profilere Domea.dk i forhold til kommuner og samarbejdspartnere og opdyrke nye muligheder via relationssalg.

Vi er landsdækkende med kontorer i hele Danmark. Du vil som udgangspunkt have byggesager i det midt- og nordjyske område, og din arbejdsplads vil være i henholdsvis Hjørring og vores Landscenter i Vejle. Vi er derfor afhængige af, at du er fleksibel og har egen bil.

Din profil
Vi søger en projektchef med følgende profil:

  • Byggeteknisk baggrund, fx arkitekt, bygningsingeniør eller bygningskonstruktør
  • Solid erfaring med projektledelse af både nybyggeri og renoveringer
  • Solid erfaring med rådgiverrollen og god indsigt i jura og aftaleforhold
  • Erfaring med strategisk salg og markedsføring
  • Dygtig kommunikator, godt menneskekundskab og flair for at samarbejde
  • Udadvendt og robust
  • Erfaring med almene byggeprojekter og sagsgange.

Det er endvidere afgørende, at du er teamspiller - og har lyst til at udvikle den almene bolig og måden vi gør det på.

Domea.dk tilbyder
På landsplan er vi 650 medarbejdere, der har glæde af en uhøjtidelig omgangsform og gode arbejdsforhold. Domea.dk tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle lederes og medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet skaber trivsel og gode resultater.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer om ugen inkl. frokost. Der tilknyttes god pensionsordning, og du bliver omfattet af sundheds- og behandlingsforsikring.

Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Steen Grønholm Thomsen på telefon 20 16 62 44.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV samt dit eksamensbevis og beder dig venligst sende din ansøgning via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er den 6. februar 2019. Første samtale forventes afholdt den 12. februar og 2. samtale den 21. februar.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder