The job Projektchef has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Projektchef til Syddanmark

Vil du stå i spidsen for store komplekse byggeprojekter? MT Højgaards vision er at blive den mest produktivitetsfremmende koncern i bygge- og anlægsbranchen. Vi er godt på vej, og har vi vundet en række spændende sager i vores Nybyg afdeling.

Vi søger derfor en erfaren og faglig funderet Projektchef til at lede større Nybyg-opgaver i Sydjylland. Du kommer aktivt til at deltage i gennemførelsen af både hoved- og totalentrepriser fra start til slut, og vil have ledelsen af en række dygtige kolleger. 

Med reference til Afdelingschef Bo Bruhn Hansen, vil du blive en central spiller i det tætte samarbejde med kunden. Vores erfaring er, at nøglen til et godt projekt sker igennem et tæt samarbejde, respekt og professionalisme, hvor vi leverer en stram styring af opgaverne og et solidt håndværk. 

Du bliver en del af stort fagligt netværk i MT Højgaard, som vi gør meget for at udvikle og som alle kan trække på, når vi løser byggeprojekter. Sammen med et fagligt team, som råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringer inden for Nybyg, får du muligheden for at arbejde med alle aspekter af byggeri, lige fra tilbudsgivning til nøglefærdigt byggeri. 

Opgaver & ansvarsområder 
Jobbet som projektchef er komplekst og rummer et stort ansvar som omfatter mange varierende arbejdsopgaver fra projektering, projektledelse, planlægning, til økonomi, kvalitetsstyring, sikkerhed, salg og kundepleje. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • at udarbejde tilbud i samarbejde med kolleger, rådgivere og stabe m.m.
  • ansvarlig for kontakt til bygherrer, myndigheder, udvalgte leverandører m.m.
  • ansvarlig for rettidigt projektgrundlag for udførelsen
  • ansvar for byggeopgaven, og ledelse af projektmedarbejderne
  • ansvar for opfølgning på tid, økonomi, kvalitet og arbejdsmiljø

Derudover skal du deltage i udarbejdelse af konkurrenceforslag samt deltage kontraktforhandlinger og vurderinger af tilbud og enhedspriser med underentreprenører. Du skal arbejde for et godt internt samarbejde med de øvrige afdelinger på tværs af MT Højgaard. Endvidere skal du sikre en byggeproces med høj kundetilfredshed, høj medarbejdertilfredshed og med et godt økonomisk resultat, samt at byggeriet altid afleveres til kunden uden fejl og mangler. 

Om dig 
Vil du have succes i rollen som Projektchef lægger vi vægt på, at du har 5-10 års erfaring med projekt- og projekteringsledelse samt styring af større fag-, hoved- og totalentrepriser. Du ved, hvad der skal til for at projektet bliver en succes. Det er derudover vigtigt, at du brænder for at motivere og udvikle din projektorganisation, da graden af succes afhænger af teamet som helhed. 
Du har en relevant baggrund som ingeniør eller konstruktør - gerne suppleret med en økonomisk og/eller håndværksmæssig baggrund. Vi forventer, at du har en bred byggeteknisk, økonomisk og lovgivningsmæssig indsigt.. Det vil være en klar fordel, hvis du har et stærkt netværk i Syddanmark. 

Derudover lægger vi vægt på, at du som person er:

  • målrettet og vedholdende
  • innovativ og ser muligheder
  • selvkørende og struktureret, og formår at bevare overblikket i en hektisk og omskiftelig hverdag
  • du evner at skabe langvarige relationer til bygherrer, myndigheder, rådgivere og øvrige aktører
  • har gode samarbejdsevner og stor gennemslagskraft og evner at kommunikere ubesværet med kontaktpersoner på alle niveauer

Vi tilbyder 
Du vil blive en del af en organisation med højt fagligt kompetenceniveau. Vi har højt til loftet, inspirerende og komplekse opgaver, tværfaglige projekter og fagligt dygtige kollegaer – det hele samlet under evnen til at kunne samarbejde og ’spille hinanden gode’. Samtidig vil du få rig mulighed for personlig udvikling med udgangspunkt i din personlige udviklingsplan. 

Ansøgning 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Afdelingschef Bo Bruhn Hansen på telefon +45 2270 9907. 

Du bedes sende din ansøgning via vores online ansøgningsskema hurtigst muligt. 
Samtaler afholdes løbende, med henblik på snarlig ansættelse. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder