Skip to main content
The job Project Manager - Contract Manager has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Brænder du for at gøre en forskel for miljøet, indenfor transport, både globalt og lokalt? Så er du vores nye projektleder i Siemens Mobility. 

Siemens Mobility er i gang med en række projekter inden for elektrificering af den offentlige transport. Vi elektrificerer fjernbanenettet i Danmark, vi etablerer Hovedstadens Letbane, vi leverer nye elektriske lokomotiver til togdriften i Danmark og er i fuld gang med planlægningen af elektrisk busdrift i hovedstadsområdet. Dette er bare nogle af vores projekter.

For at styrke forretningen og støtte den fortsatte vækst søger Siemens Mobility en erfaren projektleder der kan indgå i teamet af professionelle projektledere, der alle er passionerede om at levere projekter, der gør en forskel.

Dine ansvarsområder

  • Leverance af projekter af forskellig størrelse og kompleksitet.
  • Kontrakter mellem Siemens Mobility og vores kunder samt underleverandører kontrakter.
  • Styring af underleverandører og at lede teams af specialister.
  • Deltage i projekter fra salgsfasen og helt frem til leverance og afslutning af leverancen.

Opgaverne i projekterne er alsidige og kræver kompetencer inden for planlægning, kommunikation, kontraktforståelse, håndtering af interessenter og teknisk indsigt.

Dine kvalifikationer

  • Dokumenteret projekterfaring som projektleder, gerne en certificering inden for IPMA eller PMI. 
  • Uddannet ingeniør med relevant erfaring og gerne teknisk indsigt inden for høj- og mellem- spænding.
  • Kan gennemføre kompetent kontraktstyring og har erfaring med anlægsprojekter.
  • Dygtig kommunikator i både skrift og tale og kommunikerer rutineret til kunder, leverandører og interne interessenter.
  • Du skal være indstillet på at følge supplerende projektlederuddannelse og relevante certificeringer.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale samt kendskab til tysk er en fordel.

Siemens Mobility
Siemens blev etableret i Danmark i 1893. I Siemens Mobility arbejder 150 specialister i Danmark med projekter inden for grøn teknologi til alle områder af jernbanetransport, intelligente løsninger til trafikken på veje samt i lufthavne mv. På verdensplan har vi i Siemens Mobility 32.200 kolleger, så du kan blive en del af teamet, hvis du også har ambitioner om at bidrage til et mere bæredygtigt samfund ved hjælp af innovativ og miljørigtig teknologi.

Med vores omfattende knowhow og erfaringer fra hele verden bringer vi sammen med vores kunder, projekter sikkert i mål, så mennesker og gods kan transporteres sikkert, hurtigt og miljøvenligt. Vi arbejder konstant på yderligere optimering af vores løsninger således at nytteværdien øges for vores kunder, fx omkring effektivitet og energiforbrug. 

Læs mere på www.siemens.dk/mobility og mød dine kommende kollegaer. 

Vil du lære mere om Siemens? Så følg med i vores, og måske din fremtidige, hverdag på Instagram @siemensdanmark.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Niels Borg på tlf. 2032 6956. Send din ansøgning og CV snarest muligt i ét samlet dokument, da vi holder løbende samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.