The job Product Owner til Product Management team has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Brænder du for at gøre en forskel? Trives du som et tværorganisatorisk samlingspunkt? Så er det sikkert dig der er vores nye Product Owner (PO).

Som Product Owner (PO) for ”Salg & Dialog” vil du blive en del af Product Management teamet i Marketing hos energiselskabet SEAS-NVE.

Som PO for ”Salg & Dialog” har du en central rolle i at sikre det forretningsmæssige indhold, struktur, leverancesikkerhed og værdiskabelsen i vores løsninger. På den korte bane skal du som PO opbygge et indgående kendskab til vores forretningsområder samtidigt med, at du opbygger en tæt relation til udviklingsteamet og forretningen. Din opgave er at sikre den mest optimale udviklingsleverance sammen med Scrum Master og udviklingsteamet.

PO’en er et afgørende bindeled i SEAS-NVE mellem IT og Energimarked og fungerer som en vigtig sparringspartner for forretningen, som skal inddrages i specifikation og validering af vores løsninger. Du vil have mulighed for sammen med udviklingsteamet at påvirke udviklingen af it-løsninger og medvirke til at sætte mål og succeskriterier op for dit arbejde.

Selvkørende og relationsopbyggende
I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur og læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, resultater, samarbejde og eksekvering.

Arbejdsopgaverne spænder bredt

  • At skabe transparens og overblik over Energimarkeds opgaver inden for området
  • At sikre transparens om prioritering
  • At bygge bro mellem forretning og IT
  • At sikre nedbrydning af epics og features i konkrete user stories, som kan implementeres af teamet. 
  • At vedligeholde og prioritere backlog i forhold til at opnå effektiv udnyttelse af ressourcer. 
  • At håndtere komplekse supportsager fra brugerne
  • At afdække de forretningsmæssige behov i forbindelse med kravspecificering

Vores forventninger til dig:

Som person er det vigtigt, at du har en proaktiv og positiv indstilling. Du formår at skabe et struktureret opgaveoverblik i din PO rolle og informere alle interessenter om fremdrift. Dertil befinder du dig godt i en rolle som rådgiver og sparringspartner, hvor du løbende supporterer med data og vigtige indsigter for hele forretningen. Du skal være indstillet på at have din daglige gang skiftevis i både Haslev og i Svinninge. 

  • Har en relevant videregående uddannelse indenfor spændingsfeltet IT og forretning.
  • Har minimum 3-5 års erfaring med at omsætte forretningsbehov og brugerkrav til IT-løsninger.
  • Har kendskab til Scrum og erfaring med at arbejde med softwareudvikling efter agile principper.
  • Er god til at facilitere og motivere i et miljø under stadig forandring
  • Har kommercielt mindset
  • Kan bevare overblik og sikre fremdrift – du formår at arbejde struktureret med detaljer samtidig med at du kan se samlede perspektiv
  • Har evne til interessenthåndtering på alle niveauer
  • Tænker strategisk, datadrevet og trives i et stærkt analytisk og professionelt miljø, hvor man har respekt for hinandens kompetencer, og hvor omgangstonen er uformel
  • Er en selvkørende, målrettet, udadvendt og udviklingsorienteret person, som inspireres af og trives med at samarbejde på tværs af forretning og IT

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø
  • En attraktiv lønpakke med bl.a. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder 
  • Fleksible arbejdstider og betalt mobiltelefoni samt internetforbindelse

Vil du vide mere?

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Dayen Kim på telefon 23417670. 

Hvordan kommer du videre?

Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende en kortfattet ansøgning samt CV. Ansøgningsfrist torsdag den 23. april kl. 12.00. Vi afholder samtaler onsdag den 29. april hos SEAS-NVE, Hovedgaden 36, 4520 i Svinninge.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder